Snak om det nu – Mikkels historie og Aalborg Kommunes kampagne mod skjult alkoholmisbrug

“Det er ikke nemt at indrømme, at man har et problem. Men det er endnu sværere at miste dem, man elsker, fordi man ikke gjorde det.” – Mikkel, 43 år

Nyhed
  • Skilt, hvor der står "Har du styr på alkoholen"Skilt, hvor der står "Har du styr på alkoholen"
  • Mikkel fortæller om alkoholMikkel fortæller om alkohol
  • Medborgerhuset - kampagne alkoholMedborgerhuset - kampagne alkohol
Skilt, hvor der står "Har du styr på alkoholen"
Mikkel fortæller om alkohol
Medborgerhuset - kampagne alkohol

I Aalborg Kommune er vi i gang med kampagnen Snak om det nu, som sætter fokus på voksne, der kæmper med alkohol i det skjulte. Kampagnen kører i forbindelse med alkoholugen i uge 40 – men du kan allerede nu møde budskabet flere steder i byen.

Mikkels historie: Fra skjult misbrug til nyt liv

Mikkel har levet med misbrug siden ungdommen. Han drak i smug og skjulte det for sin familie, indtil hans kone en dag stod med deres nyfødte søn og sagde: “Jeg går nu.”

Det blev vendepunktet. I dag er Mikkel ædru, i arbejde og bor i hus med sin familie. Han har valgt at stå frem for at vise, at det nytter at række ud – og at hjælpen findes.

Her kan du møde kampagnen


Du kan se ”Snak om det nu” på:

  • Infostandere ved indfaldsveje og i gågaden
  • Bybusserne i Aalborg
  • Riv-af-opslag i supermarkeder
  • Lommekort på caféer, biblioteker og andre steder i byen
  • Sociale medier

Kampagnen henvender sig især til voksne over 40, der måske klarer job og familie, men hvor alkoholen fylder for meget – ofte i det skjulte.

Hjælpen er tættere på, end du tror

Hos Rusmiddelafsnittet i Aalborg Kommune kan du få anonym og uforpligtende rådgivning og støtte. Du er ikke alene, og det kræver kun ét skridt at komme i gang.

Ring til os på 99 31 57 40.

Du kan også klikke ind og læse mere på Snakomdet.nu

Her kan du læse mere om Rusmiddelafsnittets tilbud og også booke en samtale.