Aalborgs undergrund kalder på grundigere beskyttelse af drikkevand

Ligesom landets øvrige kommuner arbejder Aalborg Kommune på højtryk for at beskytte drikkevandet mod pesticider. På grund af særlige jordbundsforhold har kommunen dog langt større problemer med nitrat, som kan øge risikoen for kræft. Hvis Aalborg også skal have rent og urenset drikkevand i fremtiden, er miljøministerens indsats i de boringsnære beskyttelsesområder slet ikke nok.

Ifølge miljøminister Magnus Heunicke bliver der nølet med beskyttelsen af grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder. Derfor har han klaget over 25 kommuner til Ankestyrelsen - Aalborg er én af dem.

"Vi er helt enige med ministeren i, at det er vigtigt at beskytte vores grundvand forebyggende, så vi har nok rent drikkevand i fremtiden. Også uden at skulle rense det. Men Aalborg skiller sig ud fra de fleste andre kommuner, der primært har udfordringer med pesticider. I Aalborg Kommune er nitrat nemlig det største problem. Derfor har vi brug for flere værktøjer og mindre benspænd for at kunne yde en endnu større indsats," siger rådkvinde Anna Aaen (Ø) fra Klima og Miljø, som også er bestyrelseskvinde i Aalborg Forsyning.

Pesticider er ikke den største udfordring
I Aalborg består undergrunden af kalk og sand. Modsat mange andre steder er der ikke et overliggende lag af beskyttende ler. Det betyder, at drikkevandet er truet af pesticider og i endnu højere grad af nitrat.

Aalborg Kommune har flere boringer, der allerede er lukket eller, hvor vandet bliver blandet op med andet vand, før vandværkerne sender det ud til forbrugerne. Kommunen forventer, at det om få år er nødvendigt at rense vandet for at overholde kvalitetskravene til nitrat.

Samarbejde om rent grundvand
"Vi har valgt en helhedsorienteret tilgang til grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. Derfor tager vi udgangspunkt i, hvor der er behov for en indsats mod nitrat, da det er vores største problem. I disse områder laver vi samtidig en indsats mod pesticider. Dermed beskytter vi både de rigtige områder og undgår dobbeltarbejde, da vi ofte kan nøjes med én aftale pr. lodsejer," forklarer Anna Aaen.

Desuden er der oprettet en række samarbejder mellem vandforsyningerne, som hjælper hinanden med de opgaver, der har fælles interesse, eller som det er svært at løfte for det enkelte vandværk. Et eksempel er foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg, hvis formål netop er at beskytte grundvandet og sikre rent drikkevand til kommunens borgere.

Daniel Borup (V), som er formand i Grundvandssamarbejde Aalborg, fortæller:

"Vores forening har i mange år forhandlet aftaler om grundvandsbeskyttelse. Dermed har vi ændret anvendelsen af de arealer, hvor der bliver produceret drikkevand. Vores mål er at lave grundvandsparker for at undgå forurening. Det vil sikre store områder til produktion af drikkevand."

Helhedsorienteret tilgang
Grundvandssamarbejderne er i dialog med lodsejerne om at beskytte for nitrat og pesticider - vel at mærke i områder, der er større end de boringsnære beskyttelsesområder.

"Denne helhedsorienterede grundvandsbeskyttelse er nødvendig, hvis vi skal sikre fremtidens rene drikkevand af urenset grundvand. Vi synes også, det er mest ordentligt, at den enkelte lodsejer kun skal forhandle beskyttelse med os én gang, så deres dyrkningsmuligheder ikke bliver indskrænket i flere omgange. Samtidig sikrer vi, at vandforsyningerne ikke får meromkostninger ved at skulle beskytte flere gange. Det er både spild af penge og en ekstra udgift for forbrugerne," siger Anna Aaen og fortsætter:

"Vi håber, miljøministeren vil anerkende, at Aalborg Kommune har et stort og anderledes behov og vil hjælpe os til at beskytte vores drikkevand bedst muligt. Her er det ikke nok at undgå pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Vi tager ansvaret for grundvandet og borgernes sundhed meget seriøst. Derfor har vi valgt at fastholde processen, der giver en endnu bedre beskyttelse af fremtidens drikkevand."

Boringsnære beskyttelsesområder i Aalborg Kommune
Der er i gennemsnit 56 boringsnære beskyttelsesområder i landets kommuner. Til sammenligning har Aalborg 148. Kommunen er næsten i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder i Hals og Aalborg, mens områderne i Sejlflod og Nibe er på vej.

FAKTA

Hvordan opstår grundvand?
Grundvand bliver dannet, når nedbør siver ned gennem jordlagene og havner i et såkaldt grundvandsmagasin. Derfor har anvendelsen af de arealer, hvor grundvandet bliver dannet, stor betydning for kvaliteten af drikkevandet i grundvandsmagasinet, og hvilke stoffer der kan risikere at forurene grundvandet.

Især områderne lige omkring drikkevandsboringer er sårbare over for forurening. Men for at kunne beskytte grundvandet er det ofte nødvendigt også at beskytte andre sårbare områder, herunder de steder, hvor grundvandet bliver dannet.

Hvad er pesticider?
Pesticider er bekæmpelsesmidler, som bliver brugt til at beskytte planter mod ukrudt, skadedyr og sygdomme.

Hvad er nitrat?
Nitrat i grundvandet kommer primært fra det kvælstof, der bliver anvendt som gødning, men kan også stamme fra spildevand.

Kontaktinformation

• Rådkvinde i Klima og Miljø, Anna Aaen
  anna.aaen@aalborg.dk / 29 16 45 61)
• Formand i Grundvandssamarbejde Aalborg, Daniel Borup
  dj-byraad@aalborg.dk / 20 40 41 80)
• Pressemedarbejder i Klima og Miljø, Heidi Gjesing Andersen
  heidi.andersen@aalborg.dk / 25 19 94 02)

Pressevagt 99 82 10 82

Pressevagten besvarer henvendelser fra journalister alle dage

i tidsrummet kl. 7-23 uden for kommunens normale åbningstid.