
Borgermøde om samkørselsplads ved Nørholmsvej
Vær opmærksom på at borgermødet udelukkende handler om samkørselspladsen - og ikke den 3. Limfjordsforbindelse som helhed.
Invitation til borgermøde
Der skal etableres en samkørselsplads ved Nørholmsvej i forbindelse med 3. Limfjordsforbindelse. Aalborg Kommune ønsker, at pladsen etableres som en bynær samkørselsplads øst for motorvejen.
På borgermødet vil Aalborg Kommune orientere om placeringen af den nye samkørselsplads, tilgængeligheden for Aalborg bys borgere samt fordele og ulemper ved denne løsning.
Efter præsentationen vil det være muligt at stille spørgsmål og give input til den kommende samkørselsplads ved Nørholmsvej.
Har du ikke mulighed for at deltage i borgermødet, kan du sende dine synspunkter til Aalborg Kommune senest den 20. maj og gerne før.
Send dine synspunkter til Aalborg Kommune.
Program
- Klokken 19.00 -19.20: Præsentation af den nye samkørselsplads ved Nørholmsvej
- Klokken 19.20 - 20.00: Giv din mening til kende om samkørselspladsen – vi lytter og svarer på spørgsmål