Event StartUp Café Aalborg
start på hovedindhold

AI og vibe-coding for startups

Erhverv og iværksætteri

Verden er trådt ind i en ny digital epoke af et omfang, der ikke er set siden introduktionen af den personlige computer. AI spås at få en afgørende indflydelse på verdensøkonomien og vil fundamentalt ændre måden vi arbejder på i dag.

Men bag de store overskrifter og vilde fremtidsudsigter sidder mange founders tilbage med en række lavpraktiske spørgsmål:

  • Hvad er AI egentlig?
  • Hvad består dette magtfulde værktøj af?
  • Hvordan er AI-systemer bygget op?
  • Hvordan kan du bruge det i din startup til at komme foran eller indhente konkurrenterne?
  • Hvad skal du være særligt opmærksom på, når du benytter AI i din virksomhed?

Dét får du svar på d. 12. maj gennem en kombination af et fagligt oplæg og en hands-on vibe-coding tutorial, hvor vi bruger populære AI-værktøjer til at bygge et fungerende produkt fra bunden. Du kommer til at lære, hvordan AI-systemer fungerer under motorhjelmen, hvilke AI-værktøjer der er værd at kende lige nu, og hvordan du kan bruge dem strategisk i din startup, uanset om du er teknisk eller ej.

Oplægget henvender sig til både tekniske og ikke-tekniske founders, som ønsker at forbedre eller forfine deres tilgang til at udnytte AI i deres virksomhed.

Dagens oplægsholder

Jakob Skelmose er Data Scientist i et forskningscenter på Aalborg Universitet (AAU) og founder af sin egen startup (GEVI-AI), som bygger sikre AI-produkter til følsomme data gennem avancerede, agentbaserede workflows på sikker dansk hardware. Jakob underviser i AI på AAU og har hjulpet forskere og virksomheder med at implementere AI-løsninger.

 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig