
Mangfoldighedsprisen
Mangfoldighedsprisen anerkender indsatser, der fremmer diversitet, ligestilling og fællesskab i Aalborg Kommune.
Vi hylder forskellighed i Aalborg Kommune
Prisen hylder nogle af dem, der gennem nytænkning og konkrete handlinger har skabt et miljø, hvor forskellighed trives. Mangfoldighedsprisen anerkender indsatser indenfor områder som:
- Tilgængelighed for mennesker med handicap
- Inklusion af LGBT+personer
- Integration med anden etnisk minoritets baggrund
- Rummelige arbejdspladser til støtte til psykisk sårbare eller
- Hjælp til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet
Hvem kan indstilles til Mangfoldighedsprisen?
Modtageren kan være en virksomhed, organisation, forening, arbejdsplads eller enkeltpersoner, der har arbejdet målrettet med at fremme mangfoldighed på flere områder.
Den indstillede virksomhed, organisation, forening eller enkeltperson skal være placeret eller have bopæl i Aalborg Kommune.
Udvælgelsesprocessen
Alle indkomne forslag bliver vurderet og bedømt af en priskomite. Ved udvælgelsen lægges der vægt på:
- En kreativ tilgang til mangfoldighed
- Skabelse af en inkluderende kultur
- Arbejdet med at nedbryde ubevidste fordomme
- Langsigtet og vedvarende indsats
Mit håb er, at prisen inspirerer til yderligere handling ved at vise, at forskellighed rent faktisk er en styrke for alle og gør os alle klogere.