BusinessAalborg Krus
start på hovedindhold

Job og beskæftigelse

Analyse viser udviklingen i jobs i Aalborg og ser på branchefordeling, jobvækst og -tab samt sammenligner udviklingen med andre store danske kommuner.

Nøgletal om job og beskæftigelse i Aalborg

  • 123.465 jobs i Aalborg ved udgangen af 2. kvartal 2026.
  • 1.695 nye jobs inden for det seneste år
  • Jobvækst på 1,4 procent
  • Højeste jobvækst er inden for Sundhed, IT og telekommunikation samt Administration
  • Største jobtab er inden for Industri med 404 færre jobs

1.695 flere jobs det seneste år

Antallet af lønmodtagere beskæftiget i virksomheder i Aalborg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter beskæftigelsen har været stigende. Beskæftigelsen faldt fra 2020 til 2021 grundet Covid-19.

Herefter har beskæftigelsen igen været stigende. Ved udgangen af 2. kvartal 2026 var der i alt 123.465 beskæftigede lønmodtagere på virksomheder i Aalborg, hvilket er en vækst på 1.695 jobs sammenlignet med samme kvartal 2025.

Jobudvikling 2008-2026

Grafik: Udvikling i antal jobs fra 2008-2026 2. kvartal 

 

Jobvækst på 1,4 procent i Aalborg

De 1.695 flere jobs i Aalborg fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026 svarer til en jobvækst på 1,4 procent.

Aalborg ligger på 3. pladsen blandt landets største kommuner, når det kommer til jobvækst. Kun overgået af Aarhus og København, der har haft en vækst på henholdsvis 2,1 procent og 1,8 procent fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026.

Randers har haft en vækst på 0,9 procent og Odense har haft en vækst på 0,5 procent, mens antallet af jobs i Esbjerg stort set er uændret. Hele landet har haft en vækst på 1,1 procent. 

Jobvækst i landets største kommuner

Grafik: Antal lønmodtagere på arbejdssteder i området 2. kvartal 2026

 

 

Branchefordeling af jobs

Sundhed og socialvæsen er den største branche i Aalborg med 24.777 ansatte ved udgangen af 2. kvartal 2026. Dermed er hvert femte job i Aalborg inden for denne branche. Branchen indeholder ansatte inden for den offentlige sektor såvel som inden for den private sektor.

Den næststørste branche er Handel med 17.383 ansatte. Herefter følger Industri mv. og Undervisning med henholdsvis 14.380 og 10.851 ansatte. Størrelsesfordelingen af brancherne er stort set den samme som i 2. kvartal 2025.

Sundhed og socialvæsen har haft den største vækst i antal jobs med flere 770 jobs. Næststørst stigning er sket inden for IT og telekommunikation med 420 flere jobs. Administrations- og støtteaktiviteter har fået 345 flere jobs i 2. kvartal 2026 end i 2. kvartal 2025. Branchen Administrations- og støtteaktiviteter omfatter bl.a. udlejning og leasing, vikarbureauer og rekruttering, rejsebureauer, vagt- og sikkerhedsvirksomhed, rengøring, ejendomsservice samt administrative serviceydelser.

Jobs fordelt på brancher 2. kvartal 2026

Grafik: Branchefordeling af jobs

 

721 flere jobs i den private sektor

Antallet af lønmodtagere på arbejdssteder i den private sektor i Aalborg er steget med 0,9 procent i 2. kvartal 2026 sammenlignet med 2. kvartal 2025. Det svarer til, at 721 flere personer var ansat i en privat virksomhed i Aalborg.

I den offentlige sektor steg antallet af beskæftigede lønmodtagere med 2,2 procent svarende til, at 973 flere personer var ansat i den offentlige sektor i Aalborg i 2. kvartal 2026.

Der var i alt 77.705 lønmodtagere beskæftiget på private virksomheder i Aalborg ved udgangen af 2. kvartal 2026. I den offentlige sektor var der 45.039 beskæftigede lønmodtagere.

Disse brancher skaber flest jobs

Sundhed og socialvæsen har haft den største vækst med flere 770 jobs. 

Næststørst stigning er sket inden for IT og telekommunikation med 420 flere jobs. 

Administrations- og støtteaktiviteter har skabt 345 flere jobs i perioden 2. kvartal 2025 til i 2. kvartal 2026. Branchen Administrations- og støtteaktiviteter omfatter blandt andet udlejning og leasing, vikarbureauer og rekruttering, rejsebureauer, vagt- og sikkerhedsvirksomhed, rengøring, ejendomsservice samt administrative serviceydelser.

Jobtab inden for Industri

Det største fald i antal jobs er sket inden for Industri. Her er sket et fald på 404 jobs i Aalborg fra 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026. Bygge og anlæg har mistet 59 jobs, når 2. kvartal 2025 sammenlignes med 2. kvartal 2026.   

Jobudvikling fordelt på brancher 2. kvartal 2026

Grafik: Oversigt over jobvækst og -tab i perioden 2. kvartal 2025 til 1. kvartal 2026

 

Hvem har job i Aalborg

1.238 flere aalborgensere har job i Aalborg

Antallet af aalborgensere beskæftiget på arbejdssteder i Aalborg er steget med 1,4 procent ved udgangen af 2. kvartal 2026 sammenlignet med udgangen af 2. kvartal 2025. Det svarer til, at 1.238 flere aalborgensere har job i Aalborg.

29 flere lønmodtagere bosiddende i de andre nordjyske kommuner har fået job i Aalborg, svarende til en minimal stigning på 0,1 procent.

Lønmodtagere bosiddende i andre regioner eller udland har fået 428 flere jobs sammenlignet med udgangen af 2. kvartal 2025, svarende til en stigning på 5,7 procent.

89.848 bor og arbejder i Aalborg 

89.848, svarende til 73 procent af lønmodtagerne på virksomheder i Aalborg, havde bopæl i Aalborg ved udgangen af 2. kvartal 2026.

25.720, svarende til 21 procent boede i en af de andre nordjyske kommuner, mens de sidste 7.897 svarende til 6 procent havde bopæl uden for regionen eller i udlandet. Den procentvise fordeling er stabil. Kun decimaler adskiller den procentvise fordeling i 2. kvartal 2026 fra den procentvise fordeling i 2. kvartal i årene før.

Stor forskel på jobudvikling i de danske kommuner

Der er stor forskel på, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig det seneste år i de enkelte kommuner.

69 ud af 98 kommuner har haft jobvækst i perioden 2. kvartal 2025 til 2. kvartal 2026, mens 22 kommuner har haft tilbagegang i antallet af lønmodtagere på arbejdssteder beliggende i området.

Kort over jobudvikling 2. kvartal 2026

Figur: Oversigt over jobudvikling i de danske kommuner

Nysgerrig på flere detaljer?

Ovenstående analyse er baseret på en særkørsel fra Danmarks Statistik. Analysen er en del af BusinessAalborgs BEDREOverblik analyser.

Se flere analyser om erhvervsudviklingen i Aalborg

BusinessAalborg er erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune, som blandt andet tager pulsen på erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland og ser på udviklingen i brancher, beskæftigelse, CVR-numre, befolkning og meget mere.

Har du spørgsmål til analysen, er du altid velkommen til at kontakte os. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt