Årsrapport 2025

Økonomien i Aalborg Kommune er på rette kurs efter flere år med økonomisk pres. Det har krævet stort fokus på omstilling og prioritering af drift og anlæg i kommunens forvaltninger. Nu er kursen lagt, hvor kommunen kan holde hånden under kernevelfærden, og der er plads og råderum til fremtidige investeringer.

I 2025 har Aalborg Kommune indtægter på 20,6 mia. kr. Skatteindtægter på 13,1 mia. kr. udgør den største del af indtægtsgrundlaget. En anden væsentlig indtægtskilde for kommunen er tilskud og udligning, som udgør 3,8 mia. kr. Tilskud fra staten og udligning mellem kommunerne er med til at give kommunerne mere ensartede økonomiske vilkår for opgaveløsningen.

Aalborg Kommunes udgifter består hovedsageligt af drifts- og anlægsudgifter. Serviceudgifterne på 13,2 mia. kr. udgør størstedelen af driftsudgifterne i 2025. Det er penge til folkeskole, ældrepleje, dagpleje, børnehaver m.v. De øvrige skattefinansierede driftsudgifter udgør samlet set 6,2 mia. kr. og er stort set alle lovreguleret. Det dækker bl.a. førtidspension og kontanthjælp. Anlægsudgifterne udgør 600,8 mio. kr. i 2025.

Folkeskolen er det største budgetområde

Folkeskolen er den største udgiftspost i Aalborg Kommune med 42 skoler fordelt på 47 lokationer, heraf 4 specialskoler. I 2025 bruger Aalborg Kommune 2.757 mio. kr. på folkeskoleområdet inkl. skolefritidsordninger (DUS), Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), UngAalborg og Kulturskolen. Aalborg Kommunes hovedopgaver på skoleområdet er at sikre trivsel, dannelse og udvikling samt spændende skoledage for alle børn og unge.

Store velfærdsydelser

I 2025 bliver der brugt 2.395 mio. kr. på tilbud til ældre i Aalborg Kommune, hvilket gør området til den næststørste udgiftspost. Målet er at støtte borgeren i selv at kunne klare så mange gøremål i hverdagen som muligt og sikre den bedst mulige omsorg og pleje for de borgere, som ikke længere kan klare sig selv.

På tilbud til voksne med særlige behov bliver der i 2025 brugt 1.983 mio. kr. for at sikre, at borgere med handicap har samme muligheder for at udnytte deres potentiale og samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere. 

Pasningstilbud

I Aalborg Kommune er der cirka 13.500 børn i alderen 0-6 år. Omkring et-årsalderen er stort set alle børn i pasningstilbud, og heraf er hovedparten i kommunal dagpleje eller private pasningstilbud. Når børnene bliver 3 år, overgår de til kommunalt eller privat dagtilbud eller til en af kommunens landsbyordninger, og her fortsætter de til, at de bliver 6 år og starter i skole. Aalborg Kommune bruger i 2025 samlet 16.56 mio. kr. på dagtilbud.

Anlæg understøtter udvikling

Aalborg Kommune bruger 600,8 mio. kr. på skattefinansierede anlægsudgifter i 2025. Anlægsinvesteringerne skal understøtte Aalborg Kommunes fortsatte udvikling og giver plads til kommunens borgere. Anlægsinvesteringer i 2025 omfatter bl.a. ibrugtagning af nye daginstitutioner ved Stigsborg, i Aalborg Øst og Klarup, ny tandlægeklinik i Kultur og Sundhedshus Løvvang, opførelsen af ekstra hal i Klarup samt Åbning af Øster Å. Der er også prioriteret penge til vedligeholdelse og energirenoveringer af kommunale bygninger.

Aalborg Kommune er i fortsat vækst med mere end 226.000 borgere – og kommunen vokser også, når det handler om antallet af jobs og virksomheder. Tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft får større og større betydning for udviklingen af erhvervslivet.

Aalborg Kommune fortsætter med at jobvækst. I 2015 er der omkring 122.000 beskæftigede i virksomheder i Aalborg Kommune, hvilket er det højeste antal nogensinde. Ledigheden er historisk lav og ligger for femte år i træk stabilt omkring 4.000 fuldtidsledige. Det betyder også, at flere borgere længere fra arbejdsmarkedet er kommet i job. I 2025 har der løbende været 100-200 færre forsikrede ledige end året før, og udviklingen i Aalborg har været bedre end på landsplan. Det gælder også hen over sommeren, hvor omkring 1.300 nyuddannede dimittender melder sig ledige – og som er på niveau med tidligere år.

Flere virksomhedsforløb giver resultater

I 2025 er næsten 600 flere ledige kommet i job eller uddannelse sammenlignet med 2024. I alt har omkring 15.500 borgere afsluttet deres forløb til job eller uddannelse. En væsentlig forklaring er, at antallet af virksomhedsrettede forløb er steget med 20 procent. Samtidig har flere borgere i kontanthjælp, ressourceforløb og jobafklaring fået småjob eller ordinære timer. Det betyder, at mere end 500 på de nævnte ordninger nu modtager løn fra en virksomhed.

Flere med psykiske lidelser i job og uddannelse

Gennem IPS-metoden (Individuelt Planlagt job med Støtte) samarbejder kommune og psykiatri om at hjælpe borgere med psykiske lidelser i job eller uddannelse. Næsten halvdelen er fortsat i job, fleksjob eller uddannelse tre måneder efter endt forløb – et meget tilfredsstillende resultat. 

Flere i fleksjob

Over 3.800 borgere er i dag ansat i fleksjob – det højeste antal nogensinde. I 2025 er der oprettet knap 900 nye fleksjob, og Aalborg ligger som nummer 8 blandt landets kommuner i vækst i fleksjob.

Aalborg Kommune har 10.144 virksomheder med minimum én ansat i 2025. Her er Handel og transport samt Erhvervsservice de brancher, som inkluderer flest virksomheder. 77 procent af alle virksomheder har under 10 medarbejdere.

Der bliver i 2025 skabt 2.743 nye jobs. Det er især virksomheder inden for Operationel service, Industri samt Sundhed og socialvæsen, der ansætter nye medarbejdere. Samlet set er der nu mere end 122.00 beskæftigede lønmodtagere, hvor Sundhed og socialvæsen, Handel samt Industri udgør de største brancher.

Sammenligner vi jobvæksten med de øvrige store danske kommuner, så indtager Aalborg 2. pladsen med en jobvækst på 2,3 procent og følger dermed i slipstrømmen på Aarhus. 

International arbejdskraft

Tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft får større og større betydning for udviklingen af erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland. Aalborg Kommunes indsatser handler både om tiltrækning og fastholdelse af international arbejdskraft og sker gennem International House North Denmark. Der er cirka 11.000 internationale medarbejdere i virksomheder i Aalborg Kommune i 2025. 
 

Aalborg Industripark bliver en realitet. Det står klart, da regeringen i oktober 2025 afslører, hvor de 11 nye nationale industriparker skal placeres. 

Aalborg Kommune har i tæt samarbejde med Port of Aalborg og Aalborg Forsyning dedikeret 243 hektar erhvervsjord til industripark-formålet – med mulighed for at udvide til i alt 497 hektar. Området omfatter arealer på begge sider af Limfjorden ved henholdsvis Østhavnen og Norbis Park - og byder på en unik erhvervsmæssig infrastruktur med direkte adgang til havn, motorvej, jernbane og lufthavn. Her er der plads til Power-to-X, CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse, vindindustri, logistik, cirkulær produktion mv. 

Rød løber skal gøre det lettere 

Som industripark bliver Aalborg en del af den nye nationale ’rød løber ordning’, der skal sikre hurtigere og mere smidige godkendelsesforløb for produktionsvirksomheder. Det betyder, at virksomhederne bl.a. får én fast kontaktperson gennem hele myndighedsprocessen (såkaldt one-stop shop), korte tidsrammer for godkendelser, en samlet procesplan med milepæle samt adgang til vejledning om EU-regulering. 

Ordningen skal gøre det lettere og mere forudsigeligt at etablere eller udvide grøn produktion i Danmark – både for danske og internationale virksomheder. Med placeringen inden for industriparken gælder den røde løber for alle virksomheder uanset deres størrelse og investering. Det giver Aalborg en unik mulighed for, at der kan handles effektivt på alle sager inkl. myndighedsbehandling, når virksomheden ligger i industripark-området. 

Aalborg vinder i december 2025 prisen som Europas mest innovative by. EU-Kommissionen har tildelt byen titlen European Rising Innovative City 2026 ved årets European Capital of Innovation Awards i Torino. 

Prisen bliver givet til europæiske byer, der går forrest i udviklingen af bæredygtige, digitale og borgerdrevne løsninger på fremtidens udfordringer. Aalborg er samtidig den første danske by nogensinde, der vinder en iCapital-pris.

Aalborg bliver hædret for sin evne til at omsætte visioner til konkrete resultater gennem tætte partnerskaber mellem erhvervsliv, vidensinstitutioner, offentlige aktører og borgerne.

Aalborg Kommune bliver fremhævet af juryen for sin eksperimenterende tilgang til byudvikling, sit stærke samarbejde mellem erhverv, forskning og civilsamfund - og for sin evne til at gøre innovation til en del af hverdagen. Projekter som Norbis Park-transformationen, Stigsborg, Den nye rumklynge og Fremtidens Plejehjem viser, hvordan Aalborg kombinerer grøn omstilling, digital udvikling og borgerinddragelse - og bruger sin industrielle arv som afsæt for fremtidens bæredygtige vækst.

Med prisen følger 500.000 euro, som kan bruges at accelerere Aalborgs videre arbejde med grønne og digitale innovationsprojekter.

I 2025 vedtager byrådet de nye regler for anvisning af pladser i kommunens dagtilbud. Med ændringen bliver hele Aalborg Kommune samlet til ét pasningsgarantiområde, hvilket skal give større fleksibilitet og gøre det mere overskueligt, når forældre søger pasningstilbud.

Formålet med ét samlet pasningsgarantiområde i hele kommunen er at skabe en mere sammenhængende og overskuelig struktur for forældre, samtidig med at kommunen fortsat overholder lovgivningen om at tilbyde en alderssvarende dagtilbudsplads til alle børn fra 26 uger og frem til skolestart.

I juni 2025 godkender Børne- og Undervisningsudvalget et revideret administrationsgrundlag for dagtilbudsområdet 0 6 år. Ændringen har betydning for både nuværende og kommende forældre, da den ændrer måden, hvorpå pladser kan søges og tildeles.

Ændringer på dagtilbudsområdet sker blandt andet på baggrund af de tendenser, som kan ses i den årlige kapacitetsanalyse for dagtilbud, som belyser de fremtidige pasningsbehov baseret på befolkningsprognosen. I kapacitetsanalysen for 2025 kan det ses, at der i enkelte områder opleves pres på kapaciteten, særligt for de mindste børn. Der ses også et skift i forældrenes foretrukne valg af pasning til de mindste børn, hvor flere vælger vuggestue fremfor dagpleje.

Fra fire til ét pasningsgarantiområde

Tidligere var kommunen opdelt i fire pasningsgarantiområder: Nord, Øst, Sydvest og Centrum. Forældre var dermed kun garanteret pasning inden for det område, de boede i. Med de nye regler er denne opdeling ophævet, og hele kommunen fungerer nu som ét samlet område. Det giver forældre mulighed for at ønske præcis den daginstitution, der passer bedst til familiens behov – uanset geografisk placering i kommunen.

Pasningsgarantien giver dog fortsat ikke ret til én specifik institution, men kommunen tilstræber at imødekomme forældrenes ønsker ud fra følgende principper:

• Forældrenes egne prioriteringer
• Nærhed til bopæl
• Retning mod arbejdsplads
• Plads til 3 5 årige i tilknytning til lokal skole

Hvad betyder den kommunedækkede pasningsgaranti?

Ophævelsen af de tidligere geografiske grænser betyder, at forældre ikke længere risikerer afslag alene på grund af bopæl på den “forkerte” side af en områdelinje. Det giver en større fleksibilitet i forhold til at søge og modtage tilbud om plads – eks. tættere på bolig, arbejdsplads eller bedsteforældre. Forældre kan nu også få tilbudt plads i institutioner, der tidligere lå uden for deres område. Et eksempel kan være en familie bosat i Sydvest, som nu kan få tilbudt en plads i en institution i Centrum, hvis det er deres prioritet. Der vil dog fortsat være forældre, der desværre oplever, at de ikke får en plads fra deres prioriteringer og efter deres vurdering langt fra bopælen. Dette skyldes som udgangspunkt ikke, at pasningsgarantigrænserne er fjernet, men derimod at kapaciteten visse steder er mindre end efterspørgslen. 

Nye daginstitutioner i 2025 

Aalborg Kommune øger kapaciteten i specifikke områder bl.a. ved at bygge nye daginstitutioner. I 2025 tager Aalborg Kommune tre nye institutioner i brug:

• Stigsborg Børnehus
• Daginstitutionen Alfred Nobel i Aalborg Øst
• Daginstitutionen Damgården i Klarup

Og der er flere institutioner på vej – følgende institutioner er enten på tegnebrættet eller allerede i gang med at blive bygget:

• 0-2 års institution, Nørresundby/Jørgen Berthelsens vej 
• 0-6 års institution Højvang, Svenstrup (Sigynbakken)
• 0-2 års institution Hasseris/Bejsebakkevej
• 0-2 års institution Ferskenvej 
• 0-6 års institution Frejlev
• 0-6 års institution Vodskov
• 0-2 års institution Centrum 
• 0-2 års institution Gigantium

Ny anciennitetsregel

Aalborg Kommunes praksis for anciennitet ved opskrivning er også ændret som konsekvens af lovgivningen for dagtilbud. Hvis opskrivningen sker inden for de første tre måneder efter fødslen, placeres barnet fortsat på ventelisten efter fødselsdato. Ved opskrivning efter de første tre måneder fastlægges ancienniteten derimod ud fra det konkrete opskrivningstidspunkt. Den oprindelige anciennitetsdato kan ikke videreføres, hvis forældrene efter tre måneder ønsker at ændre deres pladsønsker. Der findes dog undtagelser, hvor andre hensyn kan tilsidesætte dette princip, herunder:

• Børn opprioriteret gennem Visitation Dagtilbud i PPR
• Søskende, der har fortrinsret
• Tvillinger, der har fortrinsret til 0 2 års pasning, hvis to pladser er ledige
• Maksimalt to børn under 12 måneder i samme dagpleje

2025 byder på en markant omlægning af specialområdet med indførelsen af Fokusklasser. Ændringen betyder, at børn med særlige behov nu kan få kortere vej til skole, stærkere relationer og mere sammenhæng i hverdagen.

Med de nye fokusklasser samler Aalborg Kommune de specialpædagogiske tilbud på skoler, der allerede har specialundervisningstilbud. Ændringen bliver besluttet af et enigt Børne- og Undervisningsudvalg og markerer en ny tilgang til specialundervisning i kommunen, hvor nærhed til lokalområdet er i fokus.

Målet er at styrke både pædagogisk kvalitet og fleksibilitet ved at samle ressourcerne og tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov. Med indførelsen af Fokusklasser sker der et skift i organiseringen af tilbuddet, hvor der i højere grad er fokus på barnets individuelle og sociale behov frem for barnets eventuelle diagnose.

Fokusklasserne skal give eleverne mulighed for at gå i skole tættere på hjemmet, så transporttiden reduceres, og der skabes bedre rammer for at fastholde venskaber og fritidsaktiviteter i lokalområdet. 

Dette skal styrke både trivsel og læring, viser de erfaringer og forskning, som omlægningen bygger på. Omlægningen af specialområdet er en del af Børn og Unges strategiske program Stærke Fællesskaber, der har til formål at styrke trivsel og udvikling for alle børn i Aalborg Kommune.

En bredere målgruppe og stærkere fællesskaber

Tilgangen i fokusklasserne adskiller sig fra tidligere specialtilbud ved at favne en bredere målgruppe. Elever med forskellige støttebehov – eks. ADHD, autisme, generelle udviklingsforstyrrelser samt sproglige og kommunikative vanskeligheder – samles i nye læringsfællesskaber. Formålet er at skabe inkluderende miljøer, hvor eleverne kan spejle sig i hinanden og opleve styrkede faglige og sociale fællesskaber. 

Den pædagogiske tilgang bygger på et anerkendende mindset, hvor undervisningen tilpasses både elevernes nærmeste udviklingszone og deres dagsform. Der arbejdes systematisk med forudsigelighed og struktur, og at individuelt tilrettelagte indsatser i høj grad tænkes ind i fællesskabet. 

Tæt samarbejde med forældre

Som i alle specialtilbud vægtes et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene højt. Forældre indgår som centrale sparringspartnere, fordi børn viser forskellige sider af sig selv i hverdagen, og disse indsigter er vigtige for at støtte den enkelte elev bedst muligt. 

Implementeringen af fokusklasserne sker trinvis og indebærer kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere, så deres faglighed tilpasses de nye organiseringer. Omlægningen bygger på dialog med forældre, fagfolk og elever, samt flere års prøvehandlinger og inddragelsesprocesser.

Ud over de nye fokusklasser rummer Aalborg Kommune fortsat en række kommunedækkende specialiserede skoletilbud såsom de to specialskoler Egebakken og Humlebakkeskolen, der er målrettet børn med mere komplekse eller omfattende støttebehov.

Når familierne bliver hørt og taget med på råd, styrker det både kvaliteten og effekten af indsatsen på børne- og familieområdet i Aalborg Kommune.

I 2025 har afdelingsledere i Familiegrupperne og Specialgruppen gennemført et målrettet opkvalificeringsforløb i samarbejde med Børns Vilkår. Formålet har været at styrke børneinddragelsen og sikre en fælles, faglig tilgang på tværs af området. Arbejdet fortsætter nu med at omsætte læringen til daglig praksis og fastholde en ensartet kultur, hvor barnets stemme altid står centralt.

Stærkt samarbejde med civilsamfundet

Fællesskaber med andre børn og familier er vigtige for trivsel, udvikling og muligheder senere i livet. Derfor prioriterer vi samarbejdet med det frivillige foreningsliv højt. I dag har Børn- og Familieafdelingen 27 frivilligambassadører, som bygger bro til foreninger og fællesskaber. Der er etableret et chefnetværk mellem afdelingen og frivillige organisationer, og årets foreningsmarked samlede igen fagpersoner og frivillige til videndeling og samarbejde.

Vi handler på baggrund af viden

Forældres og børns erfaringer giver vigtig viden. Derfor gennemfører vi løbende brugermålinger. I år har vi haft særligt fokus på børnemakkerskaber, kontaktpersonordninger samt de specialiserede børne- og ungehjem Bøgen og Engen. Resultaterne er generelt meget positive: Børn, unge og forældre oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. 

I 2025 har Aalborg Kommune arbejdet målrettet for at forhindre, at unge rekrutteres til bander og organiseret kriminalitet.

Konflikten mellem grupperingerne A12 og GT-gruppen har i perioder præget 2025. Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune har derfor styrket det fælles forebyggende arbejde. Indsatsen har omfattet tidlig opsporing, opsøgende arbejde over for unge og forældre samt et tæt tværfagligt samarbejde. 

En fælles task force har sikret hurtig vidensdeling og samarbejdet med boligorganisationerne og Ungekriminalforsorgen er styrket. Derudover samarbejdes med bl.a. SKAT om at sætte ind over for bandemedlemmernes økonomiske aktiviteter. Endelig støttes unge, der ønsker at forlade kriminelle miljøer, gennem exit-forløb og SSP+.

Sommeren 2025 bliver beskrevet som den roligste i mands minde. Det hænger tæt sammen med en markant styrkelse af den forebyggende gadeindsats.

I 2025 bliver gadeteamet opnormeret med fire ekstra medarbejdere. Det har gjort det muligt at være mere synlige i bybilledet – også uden for normal åbningstid – og sætte tidligt ind for at skabe ro og forebygge konflikter. Den øgede tilstedeværelse har bidraget til større tryghed for både borgere, beboere og erhvervsdrivende i midtbyen.

Dialogen med naboer og borgere har været central. Blandt andet har samarbejdet med Udsatterådet og en arbejdsgruppe med beboere, fagpersoner og aktører fra midtbyen ført til 30 konkrete anbefalinger til, hvordan trygheden kan styrkes yderligere.

Samarbejdet med Nordjyllands Politi er samtidig blevet udbygget med faste møder og en opsøgende gadebetjent, der indgår i PSP-samarbejdet (Politi, Sociale myndigheder og Psykiatri). Den håndholdte tilgang er kernen i indsatsen: Vi tager afsæt i den enkelte borger og finder løsninger, der virker i praksis. Samtidig er der igangsat initiativer, som styrker fællesskaber og skaber positive mødesteder i byens rum.

2025 er året, hvor den recovery-orienterede tilgang for alvor tager form på Voksensocialområdet i Aalborg Kommune.

Recovery-orienteret rehabilitering handler om at styrke borgerens mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Tilgangen bygger på håb, selvbestemmelse, partnerskab og respekt – og på en grundlæggende tro på, at udvikling er mulig.

Implementeringen er blandt andet sket gennem projektet Borgeren ved Roret i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen samt et forsknings- og udviklingsprojekt på voksenhandicapområdet i samarbejde med Aalborg Universitet.

En særlig milepæl var en temadag om recovery-orienteret rehabilitering, som borgerne selv tog initiativ til og gennemførte. Her delte de erfaringer og gav andre borgere indblik i, hvad recovery betyder i hverdagen. Temadagen er et konkret eksempel på, hvordan empowerment og partnerskab omsættes til handling – og hvordan vi sammen skaber forandring.

Aalborg Kommune åbner i 2025 et nyt mangfoldigt lokalefællesskab "Mangfoldighedshuset" i Folkestuen. Huset skal skabe et trygt og inkluderende samlingssted for grupper, der ofte mangler plads og synlighed.

Aalborg Kommunes nye ”Mangfoldighedshus” åbner i februar 2025 og er realiseret i et tæt samarbejde mellem Mangfoldighedsudvalget, Aalborg Bibliotekerne og flere lokale foreninger. 

Mangfoldighedshuset er ikke kun et samlingspunkt for LGBT+-personer, men også for mange andre foreninger og grupper, der arbejder med minoriteter og særlige behov. Huset inkluderer blandt andet Aalborg Pride, House of the secrets, NEMA, Foreningen Mangfoldighedshus Aalborg, FSTB, Foreningen for Aseksuelle, LGBT+ Danmark og Foreningen Pumpestationen. 

Der bliver markant flere ældre i Aalborg Kommune. De lever længere, har flere komplekse og kroniske sygdomme og er mere plejekrævende end tidligere. Den stigende kompleksitet stiller nye og højere krav til både kvaliteten og koordineringen af kommunens plejeindsats. Udviklingen betyder også, at der bygges nye plejehjem.

I forbindelse med ældrereformen fra 1. juli 205 afsætter Folketinget 1 mia. kr. til et kvalitetsløft af ældreområdet med fokus på helhedspleje og implementering i faste teams. I Aalborg Kommune har Aalborg Byråd prioriteret, at de midler skal anvendes til kvalitetsløft gennem helhedspleje – både på plejehjem og i borgerens faste team. 

Der er udmøntet i alt 37,7 mio. kr. som finansierer terapeuter på alle kommunens plejehjem og fokus på rehabilitering og borgernære ydelser i de faste teams. Siden 2021 har indsatsen ”Flere hænder og højere faglighed” som et led i en bred politisk aftale været finansieret med statslige puljemidler. Fra budget 2025 overgik midlerne til bloktilskud med henblik på videreførelse af indsatsen. I Aalborg Kommune fortsætter indsatsen, så serviceniveauet på plejehjemmene kan fastholdes.

Helhedspleje på plejehjem 

Helhedspleje er kernen i Ældreloven. Helhedspleje betyder, at personlig pleje, praktisk hjælp og træning skal gives som et sammenhængende forløb i stedet for mange små ydelser. Samtidig skal forløbet tilpasses til borgerens samlede livssituation og aktuelle behov. Tilpasningen skal ske i tæt dialog med borgeren, pårørende og fagprofessionelle omkring borgeren. Målet er at opnå mere tid til omsorg og bedre kontinuitet målt på færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Det er også forventningen, at der kommer regler om, at den kommunale sygepleje skal integreres i helhedsplejen. Også her er målet at sikre bedre sammenhæng og kontinuitet på tværs af ældreplejen og sygeplejen. 

Ændret visitationspraksis

Ældreloven ændrer også kommunens visitationspraksis. Hvor en borger tidligere blev visiteret til en række bestemte ydelser, visiterer Aalborg Kommune i dag en forløbspakke til borgeren. Forløbspakker er strukturerede tilbud, der kombinerer forskellige typer hjælp og pleje i en sammenhængende indsats. I det daglige er det borgeren og medarbejderen fra Borgerens Faste Team, som sammen sammensætter indholdet.

Godkendelse af private leverandører

Ældreloven giver borgerne ret til frit at vælge en kommunal eller privat leverandør, når de er visiteret til personlig helhedspleje. Derfor skal kommunen tilbyde mindst en privat leverandør udover den kommunale. Private leverandører skal godkendes efter Aalborg Kommunes godkendelsesmodel for private leverandører. Godkendelsesmodellen betyder, at Aalborg Kommune kun har få, men til gengæld store og robuste private leverandører af hjemmepleje og et meget tæt og godt samarbejde med dem.

Investering i bygningsmæssige rammer

Den demografiske udvikling med markant stigning i antallet af ældre over 80 år betyder, at behovet for plejehjemspladser vil stige betydeligt. I 2025 er tre nye plejehjem under opførsel - Gandrup Plejehjem, Stigsborg Plejehjem og Klarup Plejehjem.  

Helhedspleje kræver en stærk og tværfaglig organisering. Derfor har Aalborg Kommune indført Borgerens Faste Team, som siden den 1. april 2025 har leveret helhedspleje i borgerens hjem. 

Borgerens Faste Team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. De arbejder tæt sammen med visitatorer, hjælpemiddel- og selvhjælpsterapeuter og andre sundhedsfaglige specialister i kommunen. Sammen skal de skabe de bedst mulige løsninger for borgerne. 

Aalborg Kommunes ambition med Borgerens Faste Team er:

• at øge kvaliteten af den hjælp, pleje og rehabilitering, som leveres i borgerens eget hjem. 
• at borgerne oplever hjælp, der forener tryghed, tillid og høj faglig kvalitet 
• at borgerne oplever at møde færre forskellige medarbejdere i eget hjem
• at medarbejderne oplever, at det er let og naturligt at samarbejde på tværs af faggrupper
• at medarbejderne får mere medbestemmelse og større faglig udvikling i de tværfaglige teams.

En analyse af borgernes tilfredshed viser en høj grad af tilfredshed med medarbejderne, hjælpen, der leveres og måden hjælpen leveres på. De uddybende interviews peger på, at nogle borgere stadig oplever sprogbarrierer eller at få hjælpen leveret af skiftende medarbejdere, mens andre efterspørger større fleksibilitet. 

Aalborg Kommune ejer ca. 1 millioner kvadratmeter bygninger. I 2025 er der arbejdet målrettet med tiltag, der imødekommer klimaudfordringer, udvendig vedligeholdelse, genopretning af klimaskærme samt energirenoveringer.

Aalborg Kommune fortsætter med at løfte den grønne omstilling sammen med kommunens borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger. Det sker blandt andet med fokus på at løfte indsatserne i kommunens klimaplan – CO2-fangst, landbrug, energiforsyning, bæredygtighedsfestival og ikke mindst udarbejdelsen af en ny affaldsplan for Aalborg Kommune.

Vedligeholdelse og energirenovering 

Aalborg Kommune ejer ca. 1 millioner kvadratmeter bygninger. I 2025 er der blevet arbejdet målrettet med tiltag, der imødekommer klimaudfordringer, udvendig vedligeholdelse, genopretning af klimaskærme samt energirenoveringer. 

I 2025 er der 188 millioner kroner til klimaudfordringer, udvendig vedligeholdelse, genopretning af klimaskærme og energirenoveringer - heraf 150 millioner kroner til projekter med energibesparende foranstaltninger. Aktiviteterne har til formål at sikre den fremtidige værdi ved at understøtte brugernes behov, styrke bygningernes sundhed og forlænge deres levetid. Dermed opnås et mere energivenligt og bæredygtigt byggeri. Overordnet med det formål er at skabe de bedst mulige bygningsmæssige rammer for kommunens kerneopgaver.

En genbrugssucces

Da Skansevejens Skole lukker i 2025, så vælger Aalborg Kommune at give skolens overskydende møbler og inventar nyt liv i stedet for at kassere dem. Næsten 2.000 genstande, som ellers ville være smidt ud, får nyt liv på skoler, daginstitutioner og andre steder i kommunen. Resultatet er, at møbler og inventar med en anslået nyværdi på knap 3 millioner kroner bliver recirkuleret, samtidig med at både affald og CO₂-udledning bliver reduceret. Projektet viser, hvordan cirkulær ressourceanvendelse kan skabe værdi, til gavn for både økonomi og miljø.

Bygningsaffald og jordhåndtering

Antallet af anmeldelser af bygningsaffald er øget fra omkring 200 sager frem til 2023 – til godt 500 sager i 2024 og 1.000 sager i 2025. Det betyder, at det ikke har været muligt at behandle alle anmeldelser om bygningsaffald og har medført, at mange klagesager ikke er behandlet. Både bygningsaffald og jordflytning er en branche med mange brodne kar, som henter store økonomiske gevinster ved ulovlig bortskaffelse. Aktørerne ved, at der er meget lille risiko for at blive opdaget, når de deponerer byggeaffald og jord uden tilladelse eller snyder med prøvetagning og analyser. Desuden er konsekvensen af at blive opdaget begrænset i forhold til muligheden for økonomisk gevinst. Ressourcemæssigt har det kun i yderst begrænset omfang været muligt at føre tilsyn med håndtering af byggeaffald og jord.

Asbest

Asbest er et naturligt mineral, som ved indånding kan medføre kræft og kronisk lungesygdom. Frem til 1980’erne bliver asbest for eksempel brugt til isolering, brandsikring og tagplader, som blev produceret i Aalborg, hvorfor der er et særligt problem her. I forbindelse med vedligeholdelse og renovering af ældre bygninger er det vigtigt at minimere spredningen af asbest til omgivelserne. Klima og Miljø vejleder fortsat i håndtering af asbestfarligt affald samt håndterer de anmeldelser om bygge- og anlægsaffald, som indeholder miljøproblematiske stoffer. Desuden bliver der brugt ressourcer på at håndtere asbest i forbindelse med gamle deponier og fra henkastet asbest. Sager med asbestforurening efter tagrensning stiger også.

Vandindvinding

Der er fortsat en stor pukkel i forhold til at sagsbehandle ansøgninger om tilladelse til vandindvinding til vandværker, virksomheder og borgere. Miljøgodkendelser og -tilladelser i forbindelse med lokalplaner og byggesager. Der er stadig godt gang i udviklingen i Aalborg Kommune i 2025 med deraf følgende mange miljøgodkendelser- og tilladelser.

Omlægningsplanen med 94 projekter bliver vedtaget i 2025. Planen viser også vejen frem mod mindre udledning af klimagasser, renere drikkevand og fastholdelsen af en stærk fødevareproduktion.

Omlægningsplanen bliver vedtaget af byrådet 15. december 2025 og betyder, at kommunen og den lokale trepart arbejder videre med 94 projekter rundt om i kommunen, der kun kan gennemføres, hvis der opnås enighed med de berørte lodsejere. Den ambitiøse omlægningsplan er en konsekvens af Grøn Trepart eller Aftalen om et Grønt Danmark, der bliver indgået mellem regeringen, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening og efterfølgende vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2024. 

Aftalen forpligter Aalborg Kommune til at udarbejde en omlægningsplan. Forud for vedtagelsen har der været udført et omfattende arbejde i kommunen og i Aalborg Trepart, der er en af 23 lokale treparter i Danmark, der har koordineret arbejdet med omlægningsplanerne.  I Aalborg Trepart har repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Naturstyrelsen samt repræsentanter for Aalborg Byråd arbejdet konstruktivt sammen om at nå i mål.

77 af de 94 projekter er lavbundsprojekter, der indeholder en stor klimaindsats i Aalborg Kommune, som har landets største areal med tørveholdige lavbundsjorde. Når lavbundsjordene udtages og vådlægges, nedbringes udledningen af CO2. Desuden er der 13 forslag til sikring af drikkevandet og forslag om udtagning af dyrkningsjord i oplandet til Halkær Bredning for at forbedre vandmiljøet i Limfjorden. Omlægningsplanen indeholder også tre forslag til større sammenhængende naturområder, der kan bidrage til målet i Den grønne Trepart om 20 procent mere beskyttet natur i Danmark. Det er Hals og Ulsted Rimmer, området syd for Aalborg omkring Lundby Bakker, Gistrup og Poulstrup samt området omkring Halkær Bredning og Halkær Sø - vest for Nibe.

Fysisk planlægning, kampagne og kreativitet er gået hånd i hånd for at få eleverne på Stigsborg Skole til at gå eller cykle.

Da Stigsborg Skole åbner i august 2025, så har der været udført et stort planlægningsarbejde for at sikre at børnene vælger aktiv transport til og fra skole. I dag taler aktiviteten foran skolen sit tydelige sprog om, at det er lykkedes. Stigsborg Skole blev netop bygget med aktiv mobilitet som et centralt element i form af brede cykelstier, sikre kryds og farverige dekorationer på stierne, der gør det både nemt, sjovt og trygt for børnene at gå, cykle eller tage løbehjul til skole. 

Det er første gang siden 1970'erne, at Aalborg Kommune åbner en ny folkeskole, og den fysiske planlægning har vist sig at have en stor effekt. Det er blevet gjort nemt og attraktivt at cykle til Stigsborg ved at tænke mobilitet ind i al planlægning. Bilerne har fået baghjul, for tallene fra efteråret 2025 viser, at 84 procent af eleverne fra 4. til 7. klasse går eller cykler, og målet var, at 75 procent af eleverne vælger aktiv transport. 

For at sikre trygge skoleveje har forældre og børn været inddraget tidligt i processen. De har deltaget i gåture langs de nye ruter og haft mulighed for at give input digitalt via et interaktivt kort. Desuden blev kampagnen "Helt Selv - Sammen" lanceret inden skolestart for at styrke både fællesskab og selvstændighed blandt eleverne. Børnene har haft medindflydelse på kampagnen, der bl.a. har budt på motivationskontrakter, børneambassadører og præmier for aktiv transport.

Rammerne har også været på plads i den nye bydel, hvor der er arbejdet målrettet med fysiske tiltag for at gøre skolevejen tryg og overskuelig, ligesom hastigheden for biler er sat til max. 40 km/t. Samtidig er signalanlæggene justeret, så de aktivt understøtter en tryg og sikker skolevej.

Aalborg Kommune har arbejdet på flere fronter for en positiv udvikling på byggesagsområdet.

Myndigheds- og sagsbehandlingskapaciteten er styrket i 2025 med 10 mio. kr., da byrådet giver en tillægsbevilling til området. Det sker for at nedbringe sagsbehandlingstiden og styrke koordineringen af større projekter samt afledte effekter af ny lovgivning. Bevillingen er også et udtryk for yderligere opmærksomhed på byggesagsbehandlingen for erhvervslivet, samt større projekter med væsentlig kommunal interesse.

Midlerne har bl.a. muliggjort ansættelsen af flere sagsbehandlere og en pukkelafvikling på byggesagsområdet og bliver i første omgang målrettet erhvervssager, hvilket også indbefatter byggesager afledt af kommunens egen bygherrerolle. Efter pukkelafviklingen af erhvervssagerne målrettes midlerne til andre sagstyper end erhvervssager og puklen af lovliggørelsessager. 
Kommunen arbejder målrettet på flere fronter for en positiv udvikling. Kommunen oplever bl.a. en spirende interesse for konceptet med en Straks-ansøgning, hvor det er muligt at få en byggetilladelse senest tre uger efter, at ansøgningen er sendt. Konceptet, hvor man selv leverer et fyldestgørende materiale, er kun muligt for byggeri på ejendomme med enfamiliehuse og sommerhuse i byzone. 

Minbyggesag

I 2025 har man også forberedt en ny digital service til borgerne, der fra 2026 giver mulighed for at se, hvor langt en byggesag er i processen. Minbyggesag er en slags track and trace for byggesager og giver byggeansøgere et overblik over deres byggesag fra start til slut. Samtidig ventes den digitale løsning at give færre opkald om status på sager, så der frigives mere tid til sagsbehandling.

2025 byder på store skridt i udviklingen af kommunens sundhedstilbud – fra en ny, topmoderne tandlægeklinik i Løvvang til digitale løsninger, der gør hverdagen lettere for familier. Fællesnævneren er bedre sammenhæng, højere kvalitet og mere tilgængelig hjælp.

I juni måned flytter Aalborg Tandpleje ind i kommunens største børnetandlægeklinik i Kultur- og Sundhedshus Løvvang. Klinikken servicerer over 11.500 børn og unge fra hele den nordlige del af kommunen nord for Limfjorden.

De nye lokaler byder på moderne rammer og udstyr. Det giver borgerne den fordel, at vi kan tilbyde alle behandlinger i samme tandklinik. Samtidig giver placeringen i Kultur- og Sundhedshus Løvvang gode muligheder for at styrke synergierne med de øvrige sundhedsfaglige aktører i huset – herunder Sundhedsplejen og de borgerrettede indsatser i Center for Sundhedsfremme. Vi møder mange af de samme borgere, og derfor er samarbejdet en win-win i borgernes hverdag.

Tæt og Tør – digital platform med stor succes

Tæt og Tør er en digital platform om ufrivillig vandladning eller afføring hos børn – et problem, som op mod 20 procent af alle børn ved skolestart oplever. Hjemmesiden gør viden let tilgængelig for både familier og fagpersoner.

Platformen er udviklet i et samarbejde mellem Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, sundhedsplejersker fra Aalborg og Jammerbugt Kommune samt praksiskonsulenter fra Nord-KAP, kvalitetsenheden for praktiserende læger i Nordjylland. Formålet er at reducere antallet af børn og unge med behov for et hospitalsforløb og generelt støtte forældre i hurtigt at hjælpe deres børn til at blive renlige.

Tæt og Tør-projektet har allerede medført færre henvisninger af børn med inkontinens til Børne- og Ungeafdelingen. Succesen har været så markant, at projektet nu er på vej til at blive implementeret på landsplan.

Aalborg tager i 2025 de første afgørende skridt mod drømmen om at blive europæisk kulturhovedstad. Nye initiativer, stærke partnerskaber og moderne biblioteker har sat retningen for et kulturliv i markant udvikling – lokalt, regionalt og internationalt.

Byrådet vælger i forbindelse med budget 2026-2029 at afsætte 3 mio. kr. til udarbejdelse af en ansøgning til EU om, at Aalborg vil være europæisk kulturhovedstad i 2032. Samtidig afsætter byrådet 20 mio. kr. i hvert af budgetårene 2029-2032 - i alt 80 millioner kroner 2025 bliver således året, hvor ”AA32” bliver søsat politisk, og hvor arbejdet med at udarbejde ansøgningen påbegyndes – bl.a. med masser af samtaler og dialogmøder med beslutningstagere, kulturlivet og andre mulige samarbejdspartnere i hele Aalborg og i hele Nordjylland. Der bliver afholdt stormøder med kulturlivet i Aalborg, møder med alle nordjyske kommuner, dialog med repræsentanter fra EU-systemet, besøg hos samråd, i planzoner osv.

Flotte nye lokalbiblioteker i Nørresundby og i Svenstrup

Lokalbiblioteket i Nørresundby flytter til en ny central placering på Torvet 5 i nyrenoverede lokaler og til nye og gode naboer fra foreningslivet.  Lokalbiblioteket i Svenstrup flytter få meter væk, men til nye og større lokaler hvilket giver mulighed for at gentænke indretning og profil, bl.a. sammen med de lokale brugere. De nye lokaler åbner i januar 2026.  Aalborg Bibliotekerne runder samlet året af med mere en 1 mio. besøgende og mere end 1 mio. udlån.

2025 bliver et år med vækst og fornyelse i fritids- og landdistriktslivet. Der er rekordstor deltagelse, nye faciliteter og fleksible mødesteder, som skaber stærke rammer for foreninger, frivillighed og lokale fællesskaber på tværs af Aalborg Kommune.

I 2025 dannede Halkær igen rammen om en Grøn Familiedag, hvor natur og foreningsliv går op i en højere enhed – i endnu større skala end før. De tre levende samlingspunkter Halkær Voldsted, Halkær Mølle og Halkær Kro byder på et væld af oplevelser og aktiviteter. Fra friluftsliv og middelalderkamp til snobrødsbagning, bueskydning, kanosejlads og kreative værksteder. Her kan gæsterne både fordybe sig i det rolige og kaste sig ud i aktiviteter med fart og spænding. Samtidig er der spændende formidling og opvisninger med falk, schweisshunde og partering af råvildt. 

2025 blev et rekordår. Aldrig har så mange foreninger været repræsenteret – og aldrig har så mange gæster lagt vejen forbi for at opleve, hvad foreningsliv kan, når det foldes ud midt i naturen. Aalborg Kommune gør det igen 13. september 2026.

Ekstra hal i Klarup

Aalborg Kommune har finansieret opførelsen af en ekstra hal i Klarup. Hallen er etableret i direkte tilknytning til den eksisterende hal og imødekommer et mangeårigt kapacitetsbehov hos de lokale foreninger. Projektet styrker de samlede idrætsfaciliteter i området.

Udskiftning af Klinker i Skansen

Aalborg Kommune har finansieret udskiftningen af klinkerne i Skansens 50 meter bassin. Arbejdet er gennemført for at udbedre problemerne med løse klinker og sikre en mere driftssikker og holdbar bassinløsning.

Unge bakker op om Aalborg Try Out

For at gøre det lettere for kommunens unge at finde deres foretrukne fritidsfællesskab, får alle unge og studerende hvert år adgang til mere end 100 forskellige aktiviteter gennem Aalborg Try Out. I 2025 er der 128 forskellige aktiviteter forankret hos 71 forskellige aktører, primært foreninger, aftenskoler og kulturaktører. 

Cafe Midtpunktet i Fjellerad

Cafe Midtpunktet er et godt eksempel på, hvordan Fjellerad Samråd og Fritids- og Landdistriktsafdelingen med beskedne midler og stærkt samarbejde har skabt et tidssvarende og åbent mødested for byens foreninger ved at udnytte eksisterende lokaler bedre og mere fleksibelt. Resultatet er blevet et lyst og langt mere anvendeligt fælleslokale, køkken og toilet, som kan bruges af alle foreninger i Fjellerad, Vaarst Fjellerad Boldklud i forbindelse med aktiviteter i hallen og skolen i dagtimerne.

For tredje gang løfter Aalborg Kommune opgaven med at være vært for DM-Ugen, og Aalborg Regatta samler for tredje år i træk sejlskibe og store folkemængder på Aalborg Havnefront. 

Fra 23.–29. juni 2025 sætter DM-Ugen sit præg på gadebilledet i Aalborg. Igen er dansk idræt samlet i én stor folkefest med bred sportslig spændvidde, massiv publikumstilstrømning og omfattende mediedækning. DM ugen 2025 omfatter 35 sportsgrene på tværs af idrætsområder og over 125 danske mesterskaber, der bliver afgjort i løbet af ugen. Der bliver dystet i alt lige fra DM i landevejscykling, highdiving og bordtennis til DM i vægtløftning, tennis, beachvolleyball og breakdance. DM ugen 2025 sætter publikumsrekord i Aalborg med væsentligt flere tilskuere end i 2023. 

Rekordmange skibe

Aalborg Regatta kan i 2025 friste nordjyder og turister med et rekordstort antal deltagende skibe, et stort streetfood-område, maritime aktiviteter og koncerter. Det får mange gæster til at besøge Aalborgs havnefront. Publikum kan under ”Åbent Skib” gå ombord på de 16 deltagende skibe fra ind- og udland heriblandt: LOA, Jens Krogh, Betty, MHV 851 Patrioten, IMSUM, Dar Mlodziezy, Wylde Swan, Oosterschelde, Christian Radich, Alba, Mette Miljø, Skonnerten Jylland, Brita Leth, Maja, Veritas, Mona Irene og Gølbåden. 

Streetfood-området i Utzon Parken får mange til at nyde livet og et måltid mad i de smukke omgivelser, og der er et musikprogram med koncerter hele weekenden. Publikum kan blandt andet opleve: Allan Olsen, Cæcilie Nordby, Ria Qvist, Scarlet Pleasure, Patina, Michael Falch, Rikke Thomsen, Sko/Torp og Schæfer.