start på hovedindhold

Sådan behandler vi dine oplysninger i Jobcenter Aalborg

Job og Social
  • Titel: Oplysningspligt i Jobcenter Aalborg
  • Opdateret: August 2026

Formål og retsgrundlag

Vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med en ydelse eller en sag i Jobcenter Aalborg. For at kommunen kan vurdere om du er berettiget til det du ansøger om, skal vi behandle dine personoplysninger.

Dine personoplysninger behandles efter forskellige retsgrundlag.

Hvis din sag i Aalborg Kommune er tilknyttet Ydelsescenteret

Din sag behandles i Ydelsescenteret, hvis du modtager eller søger kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse, pensionstillæg, enkelt ydelser eller økonomisk hjælp, beboerindskudslån eller boliganvisning.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i Ydelsescenteret:

  • Forvaltningsloven
  • Retssikkerhedsloven
  • Lov om aktiv socialpolitik
  • Pensionsloven
  • Sygedagpengeloven
  • Barselsloven
  • Integrationsloven
  • Lov om fleksydelse
  • Lov om en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og engangsbeløb til uddannelsessøgende, der modtager stipendium som tillæg på grund af en funktionsnedsættelse eller som enlig forsøger

Hvis din sag i Aalborg Kommune er tilknyttet Jobcenteret

Din sag behandles i Jobcenteret, hvis du får en forsørgelsesydelse eller modtager en beskæftigelsesrettet indsats herunder er godkendt til fleksjob eller modtager danskundervisning. Herudover kan din sag omhandle godtgørelse eller sygeopfølgning i forbindelse med sygedagpenge.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i Jobcenteret:

  • Forvaltningsloven
  • Retssikkerhedsloven
  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Danskuddannelsesloven
  • Integrationsloven
  • Lov om kompensation til handicappede i erhverv
  • Lov om statens voksenuddannelsesstøtte 
  • Lov om seniorjob
  • Lov om jobordning for veteraner
  • Sygedagpengeloven 
  • Arbejdsløshedsdagpengeloven
  • Lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
  • Lov om aktiv socialpolitik

Hvis din sag i Aalborg Kommune er tilknyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

Din sag er tilknyttet Ungdommens Uddannelsesvejledning, fra du går i 7. klasse og indtil du har gennemført en ungdomsuddannelse eller fylder 25 år. 

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i Uddannelseshuset:

  • Forvaltningsloven
  • Retssikkerhedsloven    
  • Lov om kommunalungeindsats
  • Lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse
  • Lov om forberedende grunduddannelse
  • Bekendtgørelse om vejledning af unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv m.v. 
  • Folkeskoleloven


Herudover behandles almindelige personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra c og artikel 6, litra e (myndighedsudøvelse). Følsomme personoplysninger (f.eks. oplysninger om helbred, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og etnisk oprindelse) behandles efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g. Personnummer behandles for at sikre entydig identitet, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. 

Anvendelse af kunstig intelligens

I nogle tilfælde vil kommunen anvende kunstig intelligens til behandling af dine personoplysninger. 
I forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, er det hjemmel til at anvende kunstig intelligens, jf. BEK nr. 101 af 20/01/2026, Bekendtgørelse om kommunernes behandling af personoplysninger med kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen. Aalborg Kommune anvender et tale-tekst-værktøj, som optager og transskribere din samtale med din rådgiver. 

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi behandler følgende kategorier af oplysninger:

  • Almindelige personoplysninger: Navn, adresse, oplysninger om økonomiske forhold, oplysninger om sociale forhold, oplysninger om familieforhold, oplysninger om uddannelse, oplysninger om arbejdsmæssige forhold.
  • Oplysninger om cpr-nummer
  • Følsomme personoplysninger: Helbredsoplysninger, oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold


Det afhænger af den konkrete sag, hvilke personoplysninger der behandles. De oplysninger, der er relevante i din sag, fastlægges ud fra dine sociale og personlige forhold, økonomiske situation, familiemæssige forhold, helbredsmæssige forhold samt den ydelse eller støtte, du søger eller modtager.

Hvor har vi dine personoplysninger fra?

Når du ansøger eller modtager en ydelse eller støtte fra Aalborg Kommune, vil vi indhente eller modtage dine personoplysninger. 

Vi indhenter eller modtager dine personoplysninger fra:

  • Cpr-registeret
  • Skat
  • Andre enheder eller afdelinger i kommunen
  • Andre kommuner (f.eks. hvis du et flyttet fra en anden kommune)
  • Hospital, egen læge, speciallæge eller psykiatri
  • Politiet (f.eks. Skole-Social-Politi-samarbejdet)
  • Din arbejdsgiver
  • Skoler og uddannelsesinstitutioner
  • Din arbejdsløshedskasse
  • Eksterne leverandører

Det afhænger af den konkrete sag, hvilke personoplysninger der behandles. Derfor vil det blive vurderet ud fra dine sociale og personlige forhold, økonomiske situation, familiemæssige forhold, helbredsmæssige forhold samt den ydelse eller støtte, du søger eller modtager, hvor dine personoplysninger indhentes eller modtages fra.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger til følgende modtagere:

  • Databehandlere
  • Andre offentlige myndigheder (f.eks. Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering og Danmarks Statistik)
  • Din Arbejdsløshedskasse
  • Skole eller uddannelsessted
  • Din arbejdsgiver

Vi videregiver eller overlader kun dine personoplysninger til andre modtagere, i det omfang det følger af lovgivningen eller sker på baggrund af dit samtykke.

Særligt om modtagere fra lande uden for EU og EØS

Vi vil overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.

En af kommunens databehandlere anvender Microsoft som underdatabehandler. Microsoft er etableret i USA. Overførsel af personoplysninger til USA sker i medfør af EU‑USA Data Privacy Framework og EU’s Standardbestemmelser, som udgør grundlag for Europa‑Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Under forudsætning af, at databehandleren har tiltrådt og er certificeret i henhold til denne ordning, kan overførslen finde sted lovligt og under iagttagelse af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Microsoft har tiltrådt Data Privacy Framework. Dine personoplysninger vil blive opbevaret på et af Microsofts datacentre indenfor EU.

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine personoplysninger i det tidsrum der er nødvendigt til at opfylde formålet.  

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger. Vi kan dog oplyse dig om, at vi lægger vægt på, hvor lang tid, det tager at behandle din sag/henvendelse i kommunen, om din sag/henvendelse kan påklages til en klageinstans og hvornår din sag/henvendelse bliver forældet, når vi fastlægger, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret. Bemærk venligst, at vi videregiver dine oplysninger arkivmyndighederne i det omfang at vi er forpligtet hertil efter arkivloven.

Dine rettigheder

Du har flere rettigheder efter databeskyttelsesforordningen. Hvis du ønsker at benytte en eller flere af rettighederne, så skal du anmode Aalborg Kommune herom, hvorefter vi håndterer anmodningen hurtigst muligt og som udgangspunkt indenfor 30 dage.

Du har ret til at anmode om følgende rettigheder:  

  • Retten til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
  • Retten til at gøre indsigelse mod behandling af dine personoplysninger. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger. 
  • Retten til berigtigelse (rettelse) af urigtige oplysninger om dig selv. 
  • Retten til sletning indebærer at du i nogle tilfælde har ret til at få slettet oplysninger om dig. Aalborg Kommune er som offentlig myndighed ofte forpligtet til at journalisere oplysninger efter andre love, og i disse situationer, vil vi ofte ikke kunne imødekomme en anmodning om sletning.
  • Retten til begrænsning af behandling. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. 
  • Retten til at transmittere oplysninger (dataportabilitet). Du har i visse tilfælde ret til at få overført dine personoplysninger i maskinlæsbart format til ny dataansvarlig. 
  • Retten til at trække eventuelt samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Søg om indsigt i de oplysninger, kommunen har om dig