Når livet er svært
Føler du dig presset eller stresset, kan du få hjælp til at sænke din stress gennem kurset 'Åben og Rolig'.
Der findes et særlig 'Åben og Rolig' holdforløb for unge mellem 16 og 25 år. Forløbet varer i alt 6 uger, hvor du mødes med de øvrige deltagere en gang om ugen i 1½ time.
Fokus i forløbet er at lære dig at genfinde ro og balance igennem meditation.
Læs mere om kurset Åben og Rolig
Til dig der er elev på en ungdomsuddannelse
Flere ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune samarbejder med Center for Mental Sundhed ved at tilbyde 'Åben og Rolig for Unge' lokalt på skolen.
Eventuelt fravær fra den almindelige undervisning godkendes, mens du er på hold. Tal med din studievejleder, om muligheden for at blive henvist på din uddannelsesinstitution.
Alle kan få brug for at tale med en. I Ungerådgivningen hjælper de hver dag unge op til 25 år med problemer i familien, studiet eller med vennerne. Hvis du slåsser med ensomhed, spiseproblemer, lavt selvværd eller andet, er de klar til at hjælpe. Du kan vælge at være anonym.
Mød andre studerende og find nye venner
