
Vedligeholdende træning
Er du over 18 og har særlige udfordringer, kan du søge om vedligeholdende træning for at kunne klare hverdagen.
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Målgruppe
Du kan få tilbud om vedligeholdende træning, hvis:
- Du har svært ved at klare dagligdagen på grund af midlertidig svækkelse efter sygdom eller fald
- Du har ikke været indlagt på sygehus.
Tilbuddet skal bidrage til, at du så vidt muligt opnår samme funktionsevne som før din funktionsnedsættelse, og derved fjerne eller forebygge eventuelt behov for hjemmehjælp.
Varighed
Varigheden afhænger af hvilke og hvor mange tiltag, vi sætter i gang og naturligvis af din helbredstilstand, så det er individuelt fra forløb til forløb.
Det træner vi
Et vedligeholdende træningsforløb tilrettelægges sammen med dig med udgangspunkt i det, du har svært ved at klare i hverdagen, eksempelvis:
- Af-/påklædning
- Personlig hygiejne
- Rengøring
- Sociale færdigheder
- Balance-, styrke- og/eller gangtræning.
Hvor træner vi
Træningen varetages af ergoterapeut og/eller fysioterapeut fra Træningsenheden Aalborg Kommune, og kan foregå på et hold eller individuelt, i et træningslokale, i nærmiljøet eller i dit hjem.
Medbring
Sko og tøj.



