En kvinde og en herre maler på lærred
start på hovedindhold

Aktivitetscentre og aktivitetshuse

Oplev samværet og bliv en del af fællesskabet på Aalborg Kommunes mange aktivitetscentre og -huse.

Aktivt seniorliv

Her kan du sammen med andre seniorer holde dig i form - både fysisk og mentalt - for her det er sjovt at holde sig i form sammen.

Du kan blandt andet deltage i:

  • Motion og gymnastik
  • Kreative værksteder
  • Undervisning i og hjælp til IT
  • Foredrag

Aktivitetscentre og aktivitetshuse - hvad er forskellen?

Aktivitetscentrene er bemandet med fast personale, mens aktivitetshusene er brugerstyrede af frivillige uden fast bemanding.

Visseladegaard, Vestbjerg aktivitetscenter, Værestedet Gandrup, Hou Borgerhus, Dall Minicenter, Sofiendalscentret og Vejrmøllen er aktivitetshuse, mens de resterende 25 er aktivitetscentre.

Men fælles for dem alle, er at de er for efterlønnere, førtidspensionister og pensionister i Aalborg Kommune og her kan du deltage i en masse forskellige aktiviteter, som alle er med til at udvikle og vedligeholde dit funktionsniveau og dine sociale relationer.

Luk dig selv ind med sundhedskortet

På mange af vores aktivitetscentre kan du benytte dit sundhedskort til at lukke dig selv ind, så du kan benytte træningsfaciliteterne udenfor centrets normale åbningstid.

Træningen foregår på eget ansvar og lokalerne skal forlades pæne og ryddelige. Husk at spritte maskinerne af både før og efter brug.

Nederst på siderne for de enkelte aktivitetscentre finder du info om:

  • Hvornår er centrets normale åbningstid?
  • Kan jeg lukke mig selv ind her?
  • I hvilke tidsrum kan jeg lukke mig selv ind med sundhedskortet?   

Sygeplejeklinikker

Ved mange aktivitetscentre finder du også en sygeplejeklinik og nederst på siderne om de enkelte centre/huse kan du se, om der er en klinik netop der, du plejer at komme på. 

Husk at det kræver en henvisning at komme i sygeplejeklinikkerne. 

Læs mere om sygeplejeklinikkerne og deres åbningstider 

Hvis du vil vide mere