Udredning og behandling
Børnepsykologisk Team kan hjælpe dig, der oplever, at dit barn ikke trives og du har udtømt dine idéer til, hvordan du kan hjælpe. Vi tilbyder udredning, rådgivning og behandling af børn og unge med psykiske udfordringer i grænselandet til børne- og ungdomspsykiatrien.
Sådan fungerer det
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Hvem kan kontakte os?
Du kan få hjælp til udredning hos Børnepsykologisk Team, hvis dit barn:
- er i alderen 6 til og med 17 år
- og ikke er udredt i psykiatrien
Hvad kan du få hjælp til?
Du kan få hjælp til dit barn, hvis:
- der er mistanke om mere grundlæggende udfordringer eller udviklingsforstyrrelse
- udfordringerne er længerevarende eller tilbagevendende
- der er behov for en specialiseret psykologfaglig indsats
- barnet eller den unge har fået et behandlingstilbud i Børne- og Unge Behandlingen (PPR´s behandlingstilbud) uden den tiltænkte effekt
- udfordringer ikke kan forklares med baggrund i en presset opvækstsituation eller udelukkende med baggrund i svære omstændigheder i skolen.
Problematikkerne kan for eksempel være:
- koncentrationsvanskeligheder, uro, impulsivitet, let afledelig eller distræthed
- udfordringer med at regulere følelser og reaktioner
- sociale udfordringer, hvor det at aflæse eller indgå i samspil er svært og krævende
- afvisning af krav, som børn eller unge generelt kan håndtere
- angst eller tvangshandlinger, hvor der er behov for individuelt tilpasset behandling, grundet barnets eller den unges særlige problematikker.
Hvad skal du gøre?
Der er flere muligheder, hvis du skal have hjælp af Børnepsykologisk Team.
Jeg har ikke haft kontakt til en medarbejder i kommunen
- Start med at ringe til os. Hvis du endnu ikke har haft et samarbejde med andre i kommunens omkring dit barns udfordringer, er det en god idé, at du ringer til os og drøfter dit barns udfordringer, inden du eventuelt udfylder oplysningsskemaet.
- Hvis vi vurderer, at problematikken ligger inden for Børnepsykologisk Teams målgruppe, sender du dine oplysninger via skemaet.
Send dine oplysninger.
Når du sender skemaet ind, giver du samtykke til, at oplysningerne må videregives til Familiegruppen (kaldet en underretning), da det er en rådgiver i Familiegruppen, der skal lave en såkaldt screening og vurdere problematikken, før barnet kan sættes på venteliste.
Jeg har allerede kontakt til en medarbejder
Hvis du allerede har kontakt til en medarbejder hos kommunen omkring dit barn, det kan for eksempel være Familiens Hus, sundhedsplejersken, en rådgiver i Familiegruppen eller en medarbejder i PPR så skal den medarbejder tage kontakt til en rådgiver i Familiegruppen.
Denne rådgiver vurderer så sagen og sender eventuelt en henvisning til Børnepsykologisk Team.
Du får besked fra rådgiveren i Familiegruppen, om de sender en henvisning eller ej.
- Start med at ringe til os. Hvis du endnu ikke har haft et samarbejde med andre i kommunens omkring dit barns udfordringer, er det en god idé, at du ringer til os og drøfter dit barns udfordringer, inden du eventuelt udfylder oplysningsskemaet.
Hvad sker der?
Når vi får en henvisning, vurderer vi sammen med en rådgiver fra Familiegruppen, om vi er de rette til at hjælpe jer.
Hvis vi er det, får I et brev med mere information om, hvad der kommer til at ske.
Hvem er vi i Børnepsykologisk Team?
Børnepsykologisk Team består af fire psykologer, som udreder, behandler og rådgiver om børn med psykiske vanskeligheder.
Vi samarbejder med relevante fagpersoner omkring barnet eller den unge, både i udredningsfasen og når der er behov for at dele viden med netværket omkring barnet eller den unge.
Når det er relevant, henviser vi til Børne- og Ungdomspsykiatrisk udredning.



