Erhverv i egen bolig
Liberalt erhverv i egen bolig er tilladt, når erhvervet udøves af beboerne i huset. Ejendommens og kvarterets præg af boligområde skal bevares.
Ring 70 20 00 00 for at få hjælp til at bruge selvbetjeningen.
Har du ikke MitID, skal du kontakte Byggeri. Se info nedenunder.
Regler for erhverv i egen bolig
Du kan ændre en del af dit hus til liberalt erhverv uden byggetilladelse.
Det er muligt når følgende betingelser er opfyldt:
- Erhvervet kan kun etableres i boligarealet og dermed ikke i garage eller lignende.
- Erhvervet skal drives af den, der bor i boligen. Der må ikke være ansatte i virksomheden.
- Typen af erhverv, der kan etableres, er liberale erhverv. Liberale erhvervs kan kendetegnes ved, at der ikke produceres eller sælges produkter, men udelukkende ydelser. Der kan nævnes ejendoms-, advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed samt frisørsaloner og klinikker til terapi. Privat børnepasning anses som liberalt erhverv op til 5 børn. Privat børnepasning af 6 børn eller derover anses som en institution, og en del af boligen skal i så fald godkendes som institution efter byggeloven. Dette er ikke altid muligt.
- Ingen gener for omkringboende.
- Der må ikke ændres på ejendommens eller områdets karakter af beboelse.
- Diskret skiltning og kun efter tilladelse fra kommunen.
- Der er mulighed for parkering på egen grund.
- Virksomheden skal være i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området eller kommuneplansrammer.
- Der må ikke være nogen form for udendørsoplag.
- Der må ikke ske varetransport til og fra ejendommen.
Kontakt
Byggeri
Stigsborg Brygge 5 9400 NørresundbyRing til os
99 82 82 00Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.
Åbningstider
Telefontider
Det med småt
I Aalborg Kommune arbejder vi efter at overholde følgende servicemål for sagsbehandlingsfrister på byggesager:
- Simple konstruktioner - 40 dage
- Enfamiliehuse - 40 dage
- Industri- og lagerbygninger - 50 dage
- Etagebyggeri, Erhverv - 55 dage
- Etagebyggeri, Boliger - 60 dage
For sager i kategorierne simpelt byggeri samt enfamiliehuse, kan der opleves en samlet vente- og sagsbehandlingstid på 5 måneder.
Vi anbefaler, at du søger om byggetilladelse i god tid. Husk at en byggetilladelse er gyldig i et år.
Se Bygningsreglementet på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside