Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Fritid og oplevelser Ud i naturen Frie fiskepladser

Frie fiskepladser

Du kan frit fiske med fiskestang på strækninger langs åer, søer, fjorde og kyststrækninger, der er ejet af Aalborg Kommune.

Frit fiskeri

Frit fiskeri betyder, at du må fiske gratis og uden at skulle betale til en lystfiskerforening eller til ejeren af fiskevandet. Det eneste der kræves, er det statslige obligatoriske fisketegn, der gælder for alle lystfiskere mellem 18 og 65 år. Du kan altid kontakte os for hjælp eller afklaring i forbindelse med din fisketur.

Ferskvand

Det interaktive kort viser de åstrækninger og fiskepladser ved kommunens søer, hvor du frit kan fiske.

Af hensyn til fuglelivet er det ikke tilladt at fiske fra kajakflydering fra ferske fiskevande, søer, kridt- og lergrave i Aalborg Kommune.

Saltvand

Der er altid frit fiskeri i saltvand, når området er ejet af Aalborg Kommune. Det interaktive kort viser kystpladser, som er særligt velegnede til fiskeri efter havørred og rejefiskeri for børnefamilier.

Hvis du vil vide mere

Det obligatoriske statslige fisketegn gælder for alle lystfiskere mellem 18 og 65 år.

Køb eller forny dit fisketegn på Fiskeristyrelsens hjemmeside

For at sikre at et tilstrækkeligt stort antal fisk kan gennemføre gydningen uhindret, og dermed sikre den kommende generation, er der indført fredningsbælter. Fredningsbælter kan forekomme ved udløb af åer, bække og indsnævringer i fjorde. Lyst- og garnfiskeri må derfor ikke finde sted nærmere end 500 meter fra udløb af åer, bække og indsnævringer i hav eller fjord.

Når vandløbets udmunding er mindre end 2 meter bred, gælder reglen om fredningsbælte kun fra 16. september til 15. marts. Der kan dog være fastsat særlige regler om fredningsbælter ud for enkelte vandløb.

I vandløbene er det forbudt at fiske inden for en afstand af 50 meter fra indgangen til eller udgangen fra kunstige fiskepassager samt i selve passagen.

Læs mere om fredningsbælter og fredningstider på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

Kontakt

Byer og Natur

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 22 54

Skriv til os

Åbningstider

Telefontider

Det med småt

Vær altid opmærksom på at du i størst muligt omfang skal benytte tilgængelige stier og veje for at komme til kommunens fiskepladser og fiskestrækninger. Du må aldrig passere privatejede hegnede og dyrkede arealer for at komme til pladserne.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang