
Life Science City Aalborg
Et partnerskab der arbejder for, at vi skal være et af Nordeuropas stærkeste miljøer for udvikling, test og samarbejde om digitale sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.
Innovationsdistrikt og partnerskab
Life Science City Aalborg er både et fysisk innovationsdistrikt i det østlige Aalborg og et partnerskab, der samler sundhedsvæsen, forskning, uddannelse og erhvervsliv.
Målet er at gøre det lettere at udvikle, teste og implementere nye sundhedsløsninger, der skaber værdi for borgere, patienter, virksomheder og sundhedsvæsen.
Et innovationsdistrikt ved det nye universitetshospital
I det østlige Aalborg er det nye universitetshospital omdrejningspunkt for et område med potentiale til at blive et af Europas mest interessante miljøer for sundhedsinnovation.
Universitetshospitalet og Aalborg Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet er bygget sammen og ligger side om side med virksomheder, laboratorier, testfaciliteter og iværksættermiljøer inden for Life Science. Sammen med UCN bidrager de til et stærkt miljø, hvor klinik, forskning, uddannelse, praksis og erhvervsliv mødes om at udvikle fremtidens sundheds- og velfærdsløsninger.
Nærheden mellem klinik, forskning, uddannelse og erhvervsliv er kernen i Life Science City Aalborg. Innovationsdistriktet bygger på en nordjysk tradition for samarbejde, nysgerrighed og tillid, og på ambitionen om at skabe bedre rammer for udvikling, test og skalering af nye løsninger.
Partnerskabet bag Life Science City Aalborg
Life Science City Aalborg drives af et partnerskab mellem:
- Aalborg Kommune
- Region Nordjylland
- AAU - Aalborg Universitet
- UCN - University College of Northern Denmark
Partnerskabet koordinerer udviklingen af området, skaber fælles retning og styrker mulighederne for samarbejde på tværs af sektorer, fagligheder og organisationer.
Hvad kan Life Science City Aalborg tilbyde?
Life Science City Aalborg er en indgang for virksomheder, iværksættere, forskere og andre aktører inden for Life Science, MedTech, digital sundhed og velfærdsteknologi.
Gennem partnerskabet kan du blandt andet få adgang til:
- Sparring og vejledning på tværs af partnernes organisationer
- Muligheder for test og afprøvning i relevante kliniske miljøer
- Laboratorier, living labs og testfaciliteter
- Forbindelser til forskning, uddannelse, virksomheder og kapital
- Et netværk af Life Science-virksomheder og samarbejdspartnere i området
Visionen er, at Life Science City Aalborg skal være et af Nordeuropas stærkeste miljøer for udvikling, test og samarbejde om digitale sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger.
