start på hovedindhold

Aalborg Alliancen

Aalborg Alliancen er en aftale mellem Aalborg Byråd og erhvervslivet i Aalborg, som blev indgået i 2018 med det mål at bidrage positivt til kommunens og erhvervslivets vækst og udvikling.

Aalborg Alliancen giver stafetten videre til DinFremtid

Den gunstige erhvervsudvikling i Aalborg Kommune er en god anledning til nu i 2026 at rette fokus mod næste generation af medarbejdere. Derfor giver partnerskabet bag Aalborg Alliancen stafetten videre til DinFremtid, der arbejder for at gøre det nemt for børn og unge at vælge uddannelse og job.

Aalborg Alliancen er oprindeligt en aftale mellem Aalborg Byråd og erhvervslivet i Aalborg, hvor partnerne i fællesskab ville arbejde målrettet for at styrke fire centrale områder for kommunens og erhvervslivets vækst og udvikling:

  • En styrket infrastruktur gennem anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse
  • Nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune
  • Gode rammevilkår for erhvervslivet
  • Adgang til kvalificeret arbejdskraft til kommunens virksomheder

Bag Aalborg Alliancen stod Aalborg Kommune, DI Aalborg, Erhverv Norddanmark, Dansk Byggeri, FH Aalborg, Dansk Erhverv, SMV Aalborg, Erhvervsnetværk 9220, og Aalborg City

Den tredje Limfjordsforbindelse er vedtaget 

Den trafikale forbindelse over Limfjorden er den største barriere for fortsat vækst i Aalborg og Nordjylland. Det er derfor meget positivt, at anlægsloven for 3. Limfjordsforbindelse over Egholm blev vedtaget af Folketinget den i 2024. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og forventes at stå færdigt i 2034, hvilket vil skabe en ny motorvejsforbindelse vest om Aalborg. 

Selv om det er et statsligt infrastrukturprojekt, har virksomhederne og partnerne bag Aalborg Alliancen aktivt arbejdet for denne beslutning og ved at styrke beskæftigelsen i Aalborg Kommune bidraget til finansieringen.

Succes med jobskabelse

Målet med Aalborg Alliancen er, at vi kan sikre både øget og kontinuerlig vækst i Aalborg, når virksomheder skaber arbejdspladser og samarbejder med Aalborg Jobcenter om at nedbringe ledigheden i Aalborg Kommune. 

Siden 2018 er der opnået at der er næsten 122.000 beskæftigede på virksomheder i Aalborg Kommune, hvilket er det højeste antal beskæftigede nogensinde. (2025-tal).

For 5. år i træk ligger ledigheden på et niveau på omkring 4.000 fuldtidsledige, hvilket ikke er set siden den seneste højkonjunktur tilbage i 2007-2008,

Færre ledige har øget det økonomiske råderum, som gør det muligt for Aalborg Kommune fortsat at afsætte 30 mio. kr. årligt af provenuet fra dækningsafgiften over de næste 20 år. Det svarer til 600 mio. kroner, som kan bruges til at medfinansiere den 3. Limfjordsforbindelse.

Næste skridt: DinFremtid

I stedet for høj ledighed oplever flere brancher mangel på arbejdskraft, herunder faglærte. Der er behov for at se længere ud i fremtiden og sikre kvalificeret arbejdskraft. 

Her er der nu etableret et nyt bredere partnerskab DinFremtid, Der alene har som mål at sikre fremtidens arbejdskraft. Her er det virksomheder, skoler, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter og Aalborg Kommune, der er gået sammen om et fælles mål: At gøre det så nemt som muligt for børn og unge, når de skal vælge uddannelse og job.

Stafetten går videre

Aalborg Kommune står fortsat ved aftalen med erhvervslivet, der handler om at afsætte samlet set 600 millioner kroner årligt af provenuet fra dækningsafgiften til medfinansiering af en tredje Limfjordsforbindelse. 

De snitflader og samarbejder du som virksomhed allerede har med Virksomhedsservice og med BusinessAalborg fortsætter naturligvis. Du er altid velkommen til at kontakte os. 

I forhold til udfordringen med at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft på lang sigt, er det vurderingen, at DinFremtid er et bedre skruet sammen til at løse den tilbageværende udfordring omkring fremtidens arbejdskraft. 

Derfor opfordres medlemmerne af Aalborg Alliancen og andre virksomheder til aktivt at gå ind i partnerskabet DinFremtid. Aalborg 

Sådan kommer du med i DinFremtid

Gennem DinFremtid kan din virksomhed engagere sig på flere måder og være med til at forme fremtidens arbejdskraft. Det kan eksempelvis være: 

  • Erhvervspraktik
  • Klassebesøg
  • Fritidsjob
  • Snusepraktik
  • Adoption af klasse
  • Juniormesterlære

Her kan du læse mere om mulighederne i DinFremtid