Vikar
Kan du gøre en forskel på en helt almindelig tirsdag?
Vi søger vikarer til Svenstrupgårds §110 og Det Alternative Plejehjem §107/108
Hos os handler jobbet om mennesker. Om at skabe en god hverdag sammen med mennesker, der lever med psykiske udfordringer, rusmiddelindtag og komplekse livsvilkår.
Du kan være studerende, have erfaring fra socialområdet eller komme med livserfaring fra andre sammenhænge. Det vigtigste er, at du trives i mødet med mennesker, som kan være sårbare, påvirkede eller have brug for ekstra støtte i hverdagen.
Vi lykkes godt sammen med dig, når du:
- ser de opgaver, der skal løses, og går i gang uden at blive bedt om det.
- hjælper med praktiske opgaver, måltider, oprydning og andre daglige gøremål.
- tager initiativ til kontakt og samvær med borgerne.
- deltager aktivt i aktiviteter som gåture, spil, madlavning eller en kop kaffe ved bordet.
- hjælper borgere i gang med fællesskaber og hverdagsaktiviteter.
- bidrager til en rolig og tryg stemning i huset.
- deler relevante observationer med kolleger og bidrager til det fælles arbejde.
Sådan møder vi mennesker
Vi ved, at mennesker gør det bedste, de kan med de muligheder og erfaringer, de har med sig.
Vi støtter borgerne i at træffe valg, der kan skabe trivsel og livskvalitet, samtidig med at vi anerkender, at udvikling kan se forskellig ud fra menneske til menneske.
Når situationer bliver svære, arbejder vi bevidst på at skabe ro, overblik og tryghed. Vi bevarer roen og hjælper hinanden med at finde de løsninger, der virker bedst i situationen.
Du behøver ikke kende vores faglige tilgange på forhånd. Du vil få en grundig oplæring, når du starter.
Om os
Svenstrupgårds §110 er et midlertidigt og akut botilbud for mennesker i hjemløshed og som ofte har et rusmiddelindtag eller andre sociale og psykiske udfordringer.
Det Alternative Plejehjem (§107 og §108) er et botilbud for mennesker med betydelige psykiske, sociale og ofte rusmiddelrelaterede udfordringer.
Fælles for begge tilbud er, at vi arbejder for at skabe en tryg, værdig og meningsfuld hverdag, hvor relationer og fællesskab gør en forskel.
Måske er du den, der kan gøre en forskel på en helt almindelig tirsdag.
Vi er bemandet i dag- og aftenvagter samt nattevagter alle ugens 7 dage. Vores vikarer dækker både planlagte vagter i forbindelse med mødeaktiviteter og ved akut opstået sygdom.
Interesseret?
Mød op til infoaften på Svenstrupgård onsdag d. 28/10. kl. 19, hvor du vil møde flere af os fra Svenstrupgård, som vil fortælle mere om arbejdet som vikar, og hvor du har mulighed for at stille spørgsmål og få en rundvisning af stedet.
Du møder op på Lejrevej 10, forbi hovedindgangen og over til vores værksted hvor der er skilte med ”værksted og ”port 1-7”, så finder du os der.
Medbring os gerne dit CV.