Stjernehuset søger relationsstærke pædagoger til barselsvikariat og en tidsbegrænset stilling
Vil du arbejde med både almen- og specialpædagogik? Brænder du for leg, relationer og for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Så er det måske dig, vi søger!
Daginstitutionen Stjernehuset, afdeling 5 og 7, søger uddannede pædagoger til et barselsvikariat og en tidsbegrænset ansættelse frem til 31. juli 2027.
Hos os får du mulighed for at arbejde med børn i både almene og udsatte positioner, herunder børn med behov for en mere indgribende og individuelt tilpasset pædagogisk indsats.
Hos os møder du
- En børnegruppe, hvor leg, relationer, trivsel og udvikling er i centrum.
- Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kollegaer, der støtter hinanden og løfter i flok.
- NEST som pædagogisk fundament, hvor struktur, forudsigelighed og inkluderende læringsmiljøer understøtter alle børns deltagelsesmuligheder.
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling, sparring og refleksion.
- Gode faciliteter både ude og inde samt mulighed for at præge udviklingen af vores læringsmiljøer.
Hos os er alle børn alles ansvar, og vi tror på, at vi lykkes bedst gennem fælles faglighed og et tæt samarbejde.
Vi søger dig, der…
- Er god til at skabe positive, anerkendende og tillidsfulde relationer til børn.
- Møder børn med empati, nærvær og en favnende tilgang.
- Kan skabe struktur og genkendelige rammer, der giver børnene tryghed.
- Er rolig, psykisk robust og kan bevare overblikket – også når børnene har det svært.
- Er nysgerrig på børns intentioner og forsøger at forstå, hvad der ligger bag deres handlinger.
- Kan sætte tydelige og anerkendende grænser.
- Har lyst til at lege og ser legen som en vigtig del af børns udvikling.
Vi værdsætter, at du har et positivt livssyn, engagement og lyst til at udvikle dig fagligt sammen med os.
Lidt om Stjernehuset
Stjernehuset er en daginstitution med 70 børn i alderen 3-6 år og fire fokuspladser til børn, der har behov for en mere indgribende og individuelt tilpasset pædagogisk indsats.
Vores pædagogiske fundament bygger på NEST og ICDP. Vi har særligt fokus på struktur, nærvær og omsorg i arbejdet med at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer.
Vi er fordelt på to huse med 3 børnegrupper og er en del af Dagtilbud Øst, hvor samarbejde, åbenhed og gensidig respekt er vigtige værdier.
Praktisk information
- Barselvikariatet er på 33 timer ugentligt.
- Den tidsbegrænsede stilling er på 37 timer ugentligt
- Opstart primo januar og februar.
- Samtaler forventes afholdt mandag den 14. december 2026. Samtalen varer ca. 45 minutter og indeholder korte cases fra hverdagen i institutionen.
- Der indhentes referencer forud for ansættelse.
- Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Stillingen er omfattet af lokal løn.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Asklev på telefon 31993313 til en snak om vores pædagogik og det, der gør Stjernehuset til noget særligt.
Du kan også læse mere om Daginstitutionen Stjernehuset på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsstedets adresse
Daginstitutionen Stjernehuset afd. 5+7
Venøsundvej 5+7
9220 Aalborg Øst
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.