start på hovedindhold

PPR i Aalborg søger 3 specialpædagogiske konsulenter

Stillingerne er med fast ansættelse (37 timer) med start 1. december 2026

Har du lyst til at være med til at understøtte og være en del af indsatser omkring skolebørns læring og trivsel, så har vi et spændende job til dig!

I Aalborg Kommune - Børn og Unge - er vi i gang med at implementere ”Stærke Fællesskaber”. Initiativerne bygger på en analyse af det samlede børne- og ungeområde.

I ”Stærke Fællesskaber” er der plads til alle. Børn og unges trivsel, læring, dannelse og udvikling sker i disse fællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende for barnet og den unges oplevelse af at være en del af fællesskabet og blive respekteret og lyttet til.

PPR i Aalborg søger specialpædagogiske konsulenter som sammen med det resterende Børn og Unge skal bidrage til udviklingen af stærke fællesskaber.

Du tilknyttes en af vores matrikler, hvor du vil varetage opgaver i et konkret område som del af et tværfagligt områdeteam bestående af psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder og pædagogiske konsulenter.

Som specialpædagogisk konsulent ved PPR Aalborg varetager du en række forebyggende, foregribende og indgribende opgaver i området. Du rådgiver og vejleder lærere, pædagoger, ledere og forældre omkring inklusion og inkluderende fællesskaber på individ -, gruppe - og organisationsniveau.

Som specialpædagogisk konsulent skal du kunne yde rådgivning og vejledning omkring børn med forskellige specialpædagogiske behov på både almen og specialområdet. Ydermere skal du kunne bidrage til diverse udviklingsopgaver, holde oplæg indenfor det specialpædagogiske område samt indgå i co-teaching forløb og tilrettelægge kompetenceudvikling for pædagogiske medarbejdere på kommunens skoler.

Som specialpædagogisk konsulent ved PPR lægges der vægt på, at du:

  • har en læreruddannelse, samt anden videregående uddannelse, kandidat- eller mastergrad, indenfor et relevant område
  • har undervisningserfaring fra folkeskolen og gerne i forhold til at formidle til andre fagpersoner

At du har erfaring med og interesse for at:

  • medudvikle praksis i samarbejde med ledere og medarbejdere på skoler
  • samarbejde med forældre og professionelle omkring børnene
  • arbejde med inkluderende processer i skoler
  • indgå i tværfagligt samarbejde
  • bidrage til at udvikle børnefællesskaber og have blik for børneperspektiver

Har du tillige et godt humør og humor er dette også meget velkomment.

Det er en forudsætning for ansættelse, at medarbejderen har kørekort og kan disponere over egen bil i arbejdstiden. Arbejdstiden planlægges inden for tidsrummet kl. 7.00 – 17.00.


Vi kan tilbyde et job med:

  • Såvel faglige som personlige udfordringer
  • En afvekslende og mangeartet opgaveportefølje
  • Muligheder for faglig udvikling
  • Selvstændigt arbejde med selvstændige beslutninger
  • Hjælp og støtte fra ledelse og kolleger
  • En spændende og udfordrende arbejdsdag

Der er flexordning på arbejdspladsen.

PPR Aalborg som organisation

PPR Aalborg er fysisk placeret i Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby samt på afdelinger Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby og i Tranumparken 16, 9220 Aalborg Øst.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Aalborg Kommune er en dynamisk og tværfaglig rådgivningsenhed, der arbejder målrettet på at sikre trivsel, udvikling og læring for Kommunens børn og unge i alderen 0-18 år. PPR fungerer som en central ressource og samarbejdspartner for både forældre, dagtilbud og skoler, hvor målet altid er at skabe inkluderende og udviklende hverdagsmiljøer.

Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejdere er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børneattest (”pædofiliattest”) samt straffeattest. Læs mere på www.aalborg.dk (under ”Børn og skole” dernæst ”Folkeskole” og endelig ”Straffeattest ved ansættelse”).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du har kørekort og kan disponere over egen bil i arbejdstiden. Arbejdstiden planlægges overvejende inden for tidsrummet kl. 8.00-17.00.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Aflønning: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen: Den 15. oktober 2026.

Udvælgelsen: Den 19. oktober 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes: Den 22. oktober 2026.

Ansøgningen skal vedlægges cv samt kopi af komplet eksamensbevis samt eventuelt udtalelser. Endvidere skal der i ansøgningen oplyses personlig e-mail og telefonnummer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Områdeleder Anne Sophie Engsig på tlf. 93 52 01 86 eller ordinator for de specialpædagogiske konsulenter Lise Lotte Baggesen Nielsen tlf.: 93520230


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg jobbet