start på hovedindhold

Pædagog søges – vil du arbejde med stærke fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer?

Børnehaven Lundsgårdsgade søger pædagog der kan stille spørgsmålene: Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder for alle børn? Hvordan udvikler vi læringsmiljøer, hvor børn oplever at høre til, bidrage og være en betydningsfuld del af fællesskabet?

Vi søger en fagligt engageret pædagog, der har lyst til at tage medansvar for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse – og som vil være med til at udvikle en fælles pædagogisk praksis med fokus på relationer, deltagelsesmuligheder og stærke børnefællesskaber.

Vi ønsker samtidig, at naturen og udelivet bliver en større del af vores pædagogiske læringsmiljøer. Så vi har brug for dig der syntes undersøgelser, bevægelse, leg og fælles oplevelser – fra regnorme i jorden til hulebyggeri og bål på legepladsen er spændene pædagogiske aktiviteter.

Om stillingen

Hos os bliver du en del af en mindre børnehave, hvor vi arbejder målrettet med nærvær, relationskompetence og udvikling af den pædagogiske kvalitet.

Vi arbejder NEST relateret og med visuelle læringsmiljøer. Det betyder et fælles fagligt afsæt og et fokus på inkluderende læringsmiljøer, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vi er optagede af vores faglighed hvilket betyder vi sammen undersøger, reflekterer over og udvikler vores pædagogiske praksis. Vi tror på, at kvalitet skabes i fællesskab, og at det kræver nysgerrighed, faglig dialog og mod til at prøve nye veje.

Som pædagog skal du derfor have lyst til både at bringe din egen faglighed i spil og være en aktiv del af det professionelle fællesskab, hvor vi sammen tager ansvar for kerneopgaven.

Om børnehaven

Børnehaven er normeret til 40 børn og ligger centralt i Vejgård i et dejligt lokalområde med gode muligheder for ture ud af huset. Vi har en stor og inspirerende legeplads, der giver gode rammer for natur, bevægelse, leg og udeliv.

Vi arbejder med hele tiden med hvordan organisering, pædagogiske læringsmiljøer og børnefællesskaber bedst understøtter børnenes muligheder for deltagelse og udvikling.

Personalegruppen består af fire pædagoger, en medhjælper, en køkkenansat og en pædagogisk leder.

Vi prioriterer faglige drøftelser på vores personalemøder og ønsker at skabe en kultur, hvor vi deler viden, giver hinanden faglig sparring og sammen tager ansvar for kvaliteten i den pædagogiske praksis.

Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af tillid, psykologisk tryghed, arbejdsglæde og et tæt samarbejde med forældrene.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med ambitioner for fremragende pædagogisk kvalitet og børnenes fællesskaber.
  • Et fagligt udviklingsmiljø med fokus på NEST, inklusion og deltagelsesmuligheder.
  • Mulighed for at få sin faglige stemme hørt og bidrage til udviklingen af vores fælles pædagogiske praksis.
  • Et professionelt fællesskab, hvor faglig sparring, refleksion og samarbejde prioriteres.
  • Gode fysiske rammer for natur, bevægelse, leg og udeliv.
  • En engageret personalegruppe og en nærværende pædagogisk leder.
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.

Vi søger dig, som

  • Har et stærkt pædagogisk fagligt fundament og kan omsætte din viden til handling i praksis.
  • Er optaget af børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
  • Har lyst til at bruge naturen og udelivet som en del af det pædagogiske arbejde.
  • Arbejder bevidst med relationer, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Har lyst til at bidrage aktivt til faglige refleksioner og udvikling af vores fælles praksis.
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis og kan give og modtage faglig sparring.

Vi søger en pædagog, der både kan stå stærkt i sin egen faglighed og se værdien i, at vi lykkes bedst, når vi udvikler os sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stillingen ønskes besættes d. 1/1 2027 eller snarest derefter


Arbejdsstedets adresse:

Lundsgårdsgade 24, 9000 Aalborg



Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Bupl


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.



Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg jobbet