start på hovedindhold

Nøddehuset søger pædagogmedhjælper i en tidsbegrænset stilling med opstart hurtigst muligt eller senest d. 1. december 2026.

Om stillingen/arbejdspladsen:

Der er tale om et tidsbegrænset vikariat frem til 31. oktober 2027, - med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Nøddehuset er en del af De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud i Center for Dag- og Døgntilbud i

Aalborg Kommune. Ud over Nøddehuset, rummer De Specialiserede Aflastningstilbud institutionerne

Danahus og Horisonten.

Nøddehuset er en døgnaflastningsinstitution, der har børn og unge med

autismespektrumforstyrrelser i aflastning. Alle børn og unge bor hjemme, og kommer i

Nøddehuset på forskellige tidspunkter og dage i løbet af året. Aktuelt har vi 65 børn tilknyttet vores tilbud. Der kan være 16 børn/unge ad gangen fordelt på 4 grupper.

Der er ansat 65 medarbejdere i Nøddehuset.

Arbejdstiderne vil være dag/aften, samt arbejde hver anden weekend og på søn- og helligdage. Der

arbejdes både i dagtimerne, samt i aftentimerne, idet Nøddehuset har åbent alle årets døgn. Det er muligt

at ønske, at arbejde i lange vagter på op til 16 timer.


Dine opgaver vil være:

Du kommer til at arbejde med børn og unge, som har et stort behov for en struktureret

og forudsigelig hverdag. Der arbejdes ud fra principperne omkring TEACCH. Vi

arbejder med PECS og andre visuelle kommunikationsredskaber, med udgangspunkt i

det enkelte barn/unges behov. Du er ansvarlig for kerneydelsen i samarbejdet med

dine kollegaer, samt ansvarlig for at børn og unge trives og samtidig udvikler sig til at

have størst mulig indflydelse på eget liv.

Vi forventer, at du har følgende faglige og personlige kompetencer:

● Viden og erfaring om mennesker med autismespektrumforstyrrelser er en fordel.

● Har gode skriftlige kompetencer og formulerer dig i et anerkendende sprog.

● Har gode samarbejdskompetencer.

● Er selvstændig, handlekraftig og engageret i arbejdet.

● Er nysgerrig på egen og kollegaers praksis.

● Kan arbejde loyalt og målrettet, både internt og eksternt.

● Påtager sig ansvaret for kvaliteten af samspillet/relationen med barnet/den unge.

● Kan bevare roen og overblikket i hverdagen.

● Er psykisk robust.

● Kan håndtere konflikter på en fleksibel og omsorgsfuld måde.

Vi kan tilbyde:

● Et spændende og udfordrende arbejde, hvor du kommer til at samarbejde med erfarne og kompetente kollegaer.

● En arbejdsplads med vægt på faglighed og engagement, hvor kerneopgaven og børnene er i centrum.

● Høj grad af ansvar og medindflydelse på den pædagogiske praksis.

● En arbejdsplads der inddrager og involverer alle som kompetente bidragsydere.

● Ekstern supervision og undervisning prioriteres højt.


Arbejdsstedets adresse:

Bodil Hjorths Vej 9, 9310 Vodskov.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffe- og børneattest samt reference inden endelig ansættelse.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 15. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt d. 22. oktober 2026

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Maja Kronborg på tlf. 9931 7080.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg jobbet