Børnehaveklasseleder til Vestbjerg Skole
Vi søger en ny kollega til Vestbjerg Skole. En børnehaveklasseleder som er blandt de bedste inden for sit fag, og som brænder for at gøre en forskel for børn og unge.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid.
Vestbjerg Skole er placeret på ”toppen” af Vestbjerg grænsende op til Hammer Bakker og er en del af Aalborg Kommunale skolevæsen. Skolen har omkring 470 elever i hovedskolen og 40 elever i Fokusklasserne. Vores børnehaveklasse er tresporet.
Skolen har et fritidstilbud (DUS-ordning) for ca. 260 børn. Personalet på skolen udgør godt 80 personer – lærere, pædagoger og kontor- og servicepersonale.
Vestbjerg Skole vil være en skole, hvor livsduelige voksne er med til at skabe livsduelige børn og unge. Vi opfatter livsduelighed som evnen til at kunne tackle livet godt, konstruktivt og fornuftigt i alle sammenhænge. Det betyder, at Vestbjerg Skole vil være en lærende skole, hvor børn og voksne har lyst til at være og lære. På Vestbjerg Skole ønsker vi, at alle kan udvikle selvværd, ansvarlighed og livsglæde. Vestbjerg Skole vægter fællesskabet højt, og vi vil være en skole, hvor alle omgås hinanden med gensidig respekt og positive forventninger.
Vestbjerg Skole er kendetegnet ved motiverede og lærelystne elever, en engageret forældregruppe og en dygtig personalegruppe. Vestbjerg Skole er UNICEF certificeret Rettighedsskole, og vi er på skolen optaget af at konsolidere os som Rettighedsskole, så værdierne bliver mere end ord.
Deler du vores børne- og læringssyn? Er meningsfulde læringsfællesskaber et vigtigt pejlemærke i din undervisning? Har du et særligt fokus på fællesskaber for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn?
Så er det måske dig, vi har brug for på Vestbjerg Skole.
Vi kan bl.a. tilbyde:
- En skole med en ressourcebaseret og anerkendende tilgang til barnet
- En skole med fokus på kommunikation, samarbejde og livsduelighed
- En engageret medarbejdergruppe og en spændende arbejdsplads i udvikling
- En skole, hvor samarbejdet er baseret på åbenhed, ærlighed og tillid
- Et trygt og godt arbejdsmiljø, som vi alle har et ansvar for
- En skole med fokus på høj faglighed skabt i trygge læringsmiljøer
- Et tæt samarbejde i et børnehaveklasseteam bestående at tre børnehaveklasseledere samt to pædagoger
Vi forventer af dig:
- At du er uddannet pædagog og er fagligt velfunderet og engageret i din profession
- At du er en kompetent underviser og en afbalanceret og tydelig klasseleder
- At du har en stærk relationskompetence og kan bringe denne i spil i dit arbejde – som læringsansvarlig, i samarbejdet med forældre og kolleger og ikke mindst i samværet med eleverne
- At du kan skabe trygge rammer, der understøtter børnehaveklassens elever i at lære at lære og samtidig bevarer deres lyst til læring
- At du har mod og lyst til at tage faglige temaer op i samarbejdet med dine kolleger
- At du værdsætter teamsamarbejdet og ser gevinsten ved at forberede, gennemføre og evaluere undervisningen i tæt samarbejde med dine kolleger
- At du arbejder ud fra skolens kerneopgave – at skabe progression i elevernes læring, trivsel og dannelse
- At du går forrest i at etablere et tillidsfuldt samarbejde med forældrene
- At du er klar på at varetage morgenåbning i vores DUS
For yderligere information er du velkommen til at kontakte skoleleder Steffen Hessellund (99825602 eller 31995602) eller afdelingsleder Lene Buch (31995622)
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.