start på hovedindhold

2 barselsvikariater til Sulsted Skole

Engagerede indskolingslærere til Sulsted Skole

Vi søger to lærere til barselsvikariater i vores indskoling med opstart 4/1-27. Vi skal med vikariaterne have dækket fagene dansk, matematik, håndværk og design, natur/teknologi og svømning samt øvrige alm. skolefag fordelt på tværs af 1.-4. klasse.

Om stillingerne og arbejdspladsen

Sulsted Skole er en velfungerende skole med ca. 230 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vores DUS er et vigtigt samlingspunkt for børn fra børnehaveklasse til 6. klasse.

På tværs af skole og DUS arbejder vi ud fra værdierne: Livsglæde, engagement og tillid – værdier, der præger både undervisningen og vores fællesskab.

Dine opgaver

Stilling 1 vil tage udgangspunkt i dansk i 3. klasse.

Stilling 2 vil tage udgangspunkt i matematik i både 1. og 4. klasse.

Øvrige fag og opgaver:

  • Undervisning i håndværk og design i 3. klasse og 8. klasses valghold
  • Natur/teknologi
  • Svømning i 4. klasse
  • Kristendomskundskab
  • Historie
  • Idræt
  • Kontaktlæreropgaver
  • Øvrige almindelige læreropgaver

Vi forventer, at du har

Faglige kompetencer

  • Læreruddannelse
  • Linjefag eller undervisningskompetence i dansk og/eller matematik samt ét eller flere af de ovennævnte fag
  • Erfaring med eller stærk interesse for struktureret klasseledelse
  • Fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever
  • Stærke relationskompetencer

Personlige kompetencer

  • Gode samarbejdsevner og en positiv teamånd
  • Evne til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Selvstændighed og ansvarlighed
  • Omstillingsparathed

Vi tilbyder

  • En stilling med tilknytning til indskoling og mellemtrin
  • En varieret hverdag med stor grad af frihed
  • En skolekultur præget af humor, nærvær og hjælpsomhed
  • Engagerede elever, forældre og kolleger

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om skolen på:
https://sulsted-skole.aula.dk/

Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Rubin Fodgaard på tlf. 93 52 03 37.

  • Ansøgningsfrist: mandag den 23. november
  • Samtaler: forventes afholdt torsdag den 26. november

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Søg jobbet