Ungdomsklub Ansvarlig Chiara
Chiara er ansvarlig for ungdomsklubberne i Vodskov og Grindsted og brænder for kreative fællesskaber og stærke relationer. Hendes største drivkraft er at blive en betydningsfuld voksen, der ser de unge og efterlader positive spor i deres liv.

Hvad er du ansat som, og hvad laver du?
Jeg er ansat som ansvarlig for Vodskov og Grindsted ungdomsklubberne, hvor jeg sørger for at det hele bare spiller og bliver til noget de unge gerne vil komme til. Før det var jeg lærer på Vadum Skole i seks år, og jeg er egentlig udannet lærer og har Håndværk og Design og Tysk. Men så kom drømmestillingen hos ungdomsklubben. Det var rigtig svært for mig at skulle sige farvel til Vadum og ungerne og mine kollegaer.
Det har jeg virkelig nydt. Men det her med at være kreativ, det er lige mig. - Og de relationelle, det er det, jeg virkelig elsker. At de unge har et sted at komme til og føle sig hjemme, og byde dem noget, de synes er fedt og spændende. Det er lige mig, men mine 9. klasseselever, som jeg har haft i fem år på Vadum Skole, dem er jeg delt klasselærer for. Så jeg underviser i tysk om formiddagen. Jeg kan simpelthen ikke slippe dem.
Er du specialiseret inden for noget?
Jeg er uddannet Håndværk og Design, men jeg brænder for ALT det kreative plus naturen. Og selvfølgelig også alt trivsel. For mig blander disse ting sig sammen. For når man sidder sammen omkring et bål og snitter, eller laver en perleplade eller et armbånd, så åbner det tit op for nogle emner, man ellers ikke kommer ind på i undervisning. Der opstår et fællesskab. Og jeg elsker det. Det er magisk, når man sidder sammen og skaber noget sammen og de gode samtaler kommer frem.
Hvad er det bedste ved dit job?
Det er nok den frihed, jeg har. Der er ingen lærerplaner som sådan, og de unge kommer for at have fri og hygge sig sammen med os. Jeg synes, det er rigtigt dejligt, at det er et sted, de ved, de kan komme, hvor det er trygt. Der sker noget. Men der forventes ikke noget. For de unge skal jo hele tiden præstere, men det behøver de ikke her. Så jeg tror, det er et frirum for alle. Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg kan godt mærke, at mit hjerte banker lidt ekstra, og er lidt ekstra glad, når jeg kan se, at der er rigtig mange unge mennesker i huset. Jeg kan blive sådan helt rørt, når vi har sat en eller anden aktivitet i gang, og alle er med. Det er virkelig det, jeg brænder for.
Hvad er det mest spændende ved dit arbejdsområde?
Det er det, at man hele tiden holder sig opdateret. Vi skal være med på, hvad de unge ønsker. Jeg synes det er super fedt. Det er den her UngAalborg-ånd. Der er så mange muligheder for de unge mennesker, og der er så mange dygtige kollegaer, der får tingene til at ske. Derudover synes jeg det er spændende at være med til at danne de unge mennesker til at være demokratiske. Vise dem at de har en stemme, og at de bliver hørt.
Hvad er du mest stolt af ved dit fag?
At man kan være en del af de unges liv og måske efterlade nogle spor i nogle af dem. At de måske tænker tilbage og tænker ‘Ej, Chiara, hun har virkelig set mig dengang’ eller ‘der følte jeg, at jeg havde et hjem, et sted at komme hen’. Det er det. At efterlade nogle spor hos de unge mennesker.
Hvad er det bedste ved din arbejdsplads?
Alle de muligheder vi har her i huset. At jeg har helt frie tøjler. Der er en enorm frihed, og jeg føler at jeg kan bruge alle mine evner, og alt det jeg brænder for. Jeg kommer glad på arbejde hver dag. Så kan man heller ikke ønske sig mere.
Hvad giver dig energi i hverdagen?
Det er de unge mennesker. At se, at der opstår noget. Se, at der bliver dannet relationer til de voksne og børnene imellem. At se, at vi har skabt et sted, hvor de kan udvikle sig og bare styrke individet. Det er det det handler om for mig.
Har du noget du brænder for i din fritid?
Jeg elsker naturen. Jeg bader i havet lige meget, om det er vinter eller sommer. Jeg surfer og dyrker yoga. Jeg elsker alt med keramik og så strikker jeg også. Alt det med at være i naturen og lige trække vejret. For mig er det meget vigtigt at have en god work-life balance. Det hele kan gå meget stærk, så det er vigtigt, at man husker sig selv.
For når man sidder sammen omkring et bål og snitter, eller laver en perleplade eller et armbånd, så åbner det tit op for nogle emner, man ellers ikke kommer ind på i undervisningen. Der opstår et fællesskab. Og jeg elsker det.