Social- og sundhedsassistent Annemette

Jeg arbejder som social- og sundhedsassistent på Enghuset, der er et døgndækket botilbud til mennesker med sindslidelse. Jeg har været ansat siden 2007, og udover at være social- og sundhedsassistent er jeg også tillidsrepræsentant og forflytningsvejleder. For fire år siden besluttede jeg mig for at videreuddanne mig, fordi jeg kunne mærke, at jeg skulle prøve noget andet. Jeg vil gerne blive inden for det felt, jeg er i nu, men på et andet plan.

Derfor tog jeg en diplom i ledelse, fordi jeg gerne ville dygtiggøre mig både personligt og fagligt, og fordi jeg finder organisations - og ledelsesteori meget interessant. Samtidig er det også et udtryk for at selvom man er uddannet social og sundhedsassisten, kan ens livs-  og arbejdserfaring føre én i nye retninger og åbne op for andre muligheder undervejs i arbejdslivet.

Det bedste ved mit job er at se, hvordan borgeren lykkes med de små ting. Det er de her bittesmå succeser, der er et skridt i den rigtige retning, der giver mening og giver mig mening i mit arbejde. Det er netop de små ting, som at gå en tur om huset. Når jeg kan mærke, at min rolle bidrager til, at det her menneske kan få en bedre dag.

Jeg er stolt af, at vi har en rigtig velfungerende og balanceret arbejdsplads i Enghuset. Vi har mange forskellige kompetencer, og vores tværfaglige samarbejde gør, at vi kan løfte en opgave mest hensigtsmæssigt.

Jeg er også særligt stolt af, at jeg sammen med mine kollegaer og et par beboere har søgt og fået fondsmidler til at etablere vores eget fitnesscenter i Enghuset. Det har været meningsfuldt at bidrage til et projekt, der både styrker fællesskabet og beboernes trivsel. Det at kunne bidrage til tværfagligheden med mine kollegaer, så vi på bedst mulig vis kan hjælpe beboerne, er jeg virkelig stolt af at være en del af.

Mine fantastiske kollegaer. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, og det er rart at være her. Der er en god dynamik og en god stemning. Og så er jeg utroligt glad for den her målgruppe, og trives i arbejdet med dem. Det er det, jeg brænder for. Jeg brænder for at støtte og hjælpe de her mennesker.

I mit daglige arbejde er det meget givende at vurdere, hvilken form for kommunikation der er mest hensigtsmæssig i den konkrete situation. Kommunikationssituationen med beboerne er ofte et øjebliksbillede, som hurtigt kan ændre sig, og det stiller krav til min evne til at tilpasse mig her og nu. Derfor må jeg løbende tage stilling til hvilke redskaber der er relavante at anvende, så beboerne oplever sig hørt, set og forstået. De kommunikative redskaber er helt centrale i parksis, de de er afgørende for relationsarbejdet og kvaliteten i mødet med beboerne.  

Det er vigtigt for mig at bidrage med de redskaber og metoder, jeg har tillært mig.
Vi arbejder for eksempel med livshistoriefortællinger, som er en del af recovery-aspektet. Igennem beboernes fortælling kan det både give beboeren selv en større forståelse for sin situation, og samtidigt får vi som fagprofessionelle en større forståelse for beboernes liv.

På den måde kan vi støtte og hjælpe dem på en hensigtsmæssig, sund og god måde, fordi vi har den baggrundsviden, der skal til. Det er vigtigt for mig, at jeg kender deres livshistorie.