Rehabiliteringscoach Susanne

En rehabiliteringscoach er en træner for medarbejderne i Borgerens Faste team, som understøtter det arbejde de laver hver dag ude hos borgerne. En coach der klæder dem på, og giver dem det mindset, der skal til for, at de kan inddrage borgerne meget mere i den pleje og træning, de modtager.  

Som coach skal du kunne vejlede, undervise og understøtte medarbejderne i blandt andet at løsrive sig fra den gamle klassiker 'at jage til', for selvom det måske er det nemmeste og hurtigste, så gavner det hverken borgeren, de pårørende eller os på lang sigt. 

Vi ved, at det er vigtigt at holde sig i gang både fysisk og mentalt hele livet. Jo mere stillesiddende vi er, jo stivere og svagere bliver vores krop - og jo mindre vi bruger vores hjerne, jo dårligere bliver den til alt det den skal. 

Derfor er rehabilitering vigtig - hele tiden - hele livet 

Så min opgave som rehabiliteringscoach er at hjælpe mine kolleger med at se, hvor de kan aktivere borgerne, så de bibeholder eller udvikler deres funktionsevne. 

Et par konkrete eksempler kan være, at borger skal have medicin. Her 'jager medarbejderen ofte til' lige at snuppe et glas vand til at skylle medicinen ned med, men måske kan borgeren selv klare det eller dele af det?

Et andet eksempel kan være, at borger får hjælp til at komme i tøjet, men måske borger selv kan finde tøjet frem, eller måske bare at have tænkt over, hvad for noget tøj, han eller hun skal have på?

Det er ofte mikrohandlinger, men de er vigtige, for de er med til at holde både krop og hjerneceller i gang.    

Det der tænder mig helt vildt i det her job, det er at se andre vokse ved at de lykkes med rehabilitering og ved at de lykkes med en opgave ude ved borgeren og kommer tilbage med lys i øjnene og fortæller at de gjorde det.

Det er at lykkes via andre og det er derfor jeg kan se mig selv i dette job i mange år endnu. Og det gør, at det er spændende at gå på arbejde hver evig eneste dag, for jeg aner ikke hvad jeg møder ind til.   

Min dag går sjældent som planlagt, men det elsker jeg, for ingen dage er ens. Jeg synes aldrig det er træls at møde ind på arbejde, for jeg ved ikke hvad dagen bringer - der er en overraskelse til mig hver dag.

Det har taget tid at nå det her punkt, hvor jeg kan mærke, at den tid og den energi, jeg har lagt i det hver evig eneste dag, den har båret frugt. Og hver dag høster jeg mere frugt, og mine kolleger bliver mere og mere interesseret i at arbejde med det her. De har spørgsmål og får selv ideer og bliver bedre og bedre til selv at øjne rehabiliteringspotentialerne derude. Alle vokser med opgaven.