Frivillige Kirsten

På Nibe Plejehjem, summer det af samtaler, grin og duften af kaffe. Midt i det hele står Kirsten – 77 år, frivillig, og en drivkraft, der får både aktiviteter og mennesker til at blomstre.
For Kirsten er frivilligheden ikke bare en hobby. Det er en fortsættelse af et helt liv med omsorg, nærvær og faglig stolthed. Og det er tydeligt, at hun trives, hvor hun står.

Kirsten møder op på plejehjemmet tre gange om ugen. Her samarbejder hun tæt med plejehjemslederen og en stor gruppe frivillige – omkring 45 engagerede mennesker, der arbejder i regi af Ældresagen. Mange af dem kommer fra lokalområdet, og Kirsten er den, der holder trådene sammen.

Hendes arbejde spænder bredt:

• Gå-og cykelture, bringer natur og frisk luft ind i hverdagen.
• Spillecafé, banko og shuffleboard, hvor konkurrencelyst og gode grin går hånd i hånd.
• Musikaktiviteter, der bringer liv og bevægelse ind i plejehjemmet.
• Den grønne café og pårørendegrupper, hvor samtaler, støtte og fællesskab er i centrum.

”Jeg kender både beboere og personale rigtig godt. Vi har et fantastisk samarbejde,” fortæller Kirsten. Som tidligere sygehjælper kender hun rytmen, hverdagen – og menneskene.

Selvom arbejdet er omfattende, er det glæden, der fylder mest. Kirsten taler om frivilligheden med en energi, der smitter.
Hun har været en del af Ældresagens frivilligmiljø siden 2010 og oplever stadig, at engagementet vokser. ”Jeg får så meget tilbage. Det giver energi, stolthed og masser af varme relationer,” siger hun.
For Kirsten handler det om at skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne og betydningsfulde. ”Jeg lægger vægt på at motivere og anerkende. Så vokser folk med opgaven,” siger hun med et smil.
Og pensionisttilværelsen langt fra kedelig. ”Man kan sagtens bevare sin faglighed – og nu er det kun det sjove, jeg laver,” fortæller hun.

Her står hun ikke alene. Frivilligmiljøet i Nibe er stærkt – både blandt borgerne og i samarbejdet med medarbejderne. ”Folk er gode til at støtte op. Vi er meget privilegerede,” siger hun.
Der er mange øjeblikke, hvor Kirsten mærker stoltheden ekstra stærkt. Et særligt blik fra en beboer. Et grin fra en kollega. En anerkendende bemærkning fra plejehjemslederen. ”Der er så mange små øjeblikke, der gør mig glad. Det er svært at vælge.”

Kirstens opfordring til dem, der overvejer at blive frivillige, er:
”Kom ind og se, hvad vi laver. Mærk fællesskabet.”
Det er her, magien opstår – i relationerne, i aktiviteten, i nærværet. Og der er plads til flere.