start på hovedindhold

VVM afgørelse om bassiner ved Stationsmestervej, Skalborg

Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, har den 3. juni 2022 og igen 11. marts 2026 modtaget ansøgning vedrørende etablering af regnvandsbassiner for overfladevand for et samlet 111,4 hektar stort område på Stationsmestervej, 9200, Skalborg.

Miljø, natur og klima
Type

Afgørelse

Område

9200 Aalborg SV

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

9200 Aalborg SV

Klagefrist

30. oktober 2026

Offentliggjort

2. oktober 2026

Beskrivelse af sag

I forbindelse med separatkloakeringsprocessen i Skalborg ønsker Aalborg Forsyning at et etablere et nyt regnvandsbassin, og renovere et eksisterende bassin. Bassin ved U0.2.60 er en flytning af et eksisterende bassin, der flyttes pga. manglende udvidelsesmuligheder pga. omkringliggende § 3 beskyttet natur. Bassinerne etableres som våde bassiner med frit vandspejl. 

Afgørelse

Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, har på baggrund af ansøgning og en screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter § 21, stk. 1 i miljøvurderingsloven. 


Afgørelsen, om at projektet ikke er VVM-pligtigt, begrundes med, at projektet efter en vurdering af kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 6 ikke antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, herunder medføre forurening, støjgener, eller påvirke landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige værdier. Det vurderes endvidere, at etableringen af regnvandsbassinet ikke vil påvirke miljøet.


Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennemgå en VVM-proces. Projektet kan efterfølgende kræve andre tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning for, at projektet kan gennemføres.