start på hovedindhold

Undtagelse af områdeklassificering, Vodskov

Jævnfør lokalplan 5-2-115 har del af matrikel 1t, Attrup, HAmmer ændret zonestatus til byzone og undtages af områdeklassificeringen.

Miljø, natur og klima
Type

Afgørelse

Område

9310 Vodskov

Klagefrist
Offentliggjort
Type

Afgørelse

Område

9310 Vodskov

Klagefrist

7. september 2026

Offentliggjort

10. august 2026

Information

Ændring af bilag 1 i Aalborg Kommunes Jordregulativ

Bilag 1 i Aalborg Kommunes Jordregulativ af 12. december 2025 påtænkes revideret som følge af vedtagelse af nye lokalplaner i kommunen. Ændringerne omfatter, at forskellige arealer undtages fra områdeklassificeringen jævnfør Jordforureningslovens[1] §50a stk. 2 (undtagelse). Området fremgår af tabel 1 og kan ses på oversigtskort nederst i denne skrivelse.

 

Tabel 1 – oversigt over arealer, der er undtaget fra områdeklassificeringen

Lokalplan

Matrikelnumre

beliggenhed

Inddraget/

undtaget

Begrundelse

5-2-115

1t, Attrup, Hammer

Vodskovvej, Vodskov

Undtaget

Primært ikke opdyrkede markareal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et udkast til det reviderede bilag har været i offentlig høring på Aalborg Kommunes hjemmeside i perioden 32. juli 2026 til 4. august 2026 Der er ikke indkommet bemærkninger til bilaget.

Ændringen er blevet tilføjet til Aalborg Kommunes Jordregulativ i bilag 1 – ”undtagelse/inddragelse af områder i områdeklassificeringen” og vil træde i kraft med denne annoncering.

Ovennævnte ændringer af områdeklassificeringen kan fremsøges på Danmarks Miljøportal på følgende link:

Link til Danmarks Arealinformation

 

Baggrund

Med vedtagelse af en ændring i jordforureningsloven i 2007 blev al byzone klassificeret som områder, der som udgangspunkt er lettere forurenede og dermed omfattet af anmeldepligten for flytning af jord. Dette betegnes for områdeklassificering. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer (herunder jordregulativ) kan de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen, hvis kommunen har viden om jordens forureningsgrad.

Aalborg kommunes jordregulativ fastsætter regler for, hvordan man skal bære sig ad, når man skal flytte jord, som er affald. Reglerne gælder for alle, der vil flytte jord i Aalborg Kommune. Både indenfor og udenfor områdeklassificeringen. Reglerne i Aalborg Kommune er fastsat med henblik på at:

·         Forebygge og forhindre skadelig virkning og uhygiejniske forhold fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt

·         Begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af jord.

 

Regulativet fastsætter desuden:

·         Regler om de kommunale ordninger for opgravet jord, som er affald. Herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse med videre med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger.

·         Større sammenhængende områder indenfor byzonen, hvor kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet eller områder udenfor byzonen, hvor kommunen har viden om, at jorden er lettere forurenet.

·         Mindre områder indenfor områdeklassificeringen, hvor kommunen har tilstrækkelig viden om jordens forureningsgrad til på forhånd at kategorisere jorden som ren eller lettere forurenet. Disse områder fritages fra kravet om dokumentation i forbindelse med flytning af jord.

 

De sundhedsmæssige konsekvenser af lettere forurenet jord

Jorden er i de fleste ældre byområder lettere forurenet fra f.eks. trafikos og sod fra gamle skorstene. Tungmetaller og tjærestoffer er de mest almindelige former for forurening. Man kan selv gøre noget, så man undgår påvirkningerne fra forureningen i jorden. Hvis man følger nogle enkle råd, er der ingen risiko ved ophold og færden på en ejendom med lettere forurenet jord.

Disse råd kan læses på Region Nordjyllands hjemmeside https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/raad-og-vejledning

Link til Regionens hjemmeside findes her Råd og vejledning

 

 



[1] LBKG 2017-03-27 nr. 282 Jordforureningsloven