Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg 1.060
Afgørelse
9000 Aalborg
24. juli 2026
26. juni 2026

Information
Aalborg Byråd har den 24. juni 2026 (punkt 13) godkendt Kommuneplantillæg 1.060 med tilhørende miljørapport endeligt.
Du kan se den/de digitale plan/planer i planportalen, som du finder via nedenstående links.
Miljørapport
I forbindelse med udarbejdelsen af planen er der lavet en miljørapport, som har været i høring sammen med planlægningen. I forbindelse med den endelige godkendelse af planlægningen er der lavet en sammenfattende redegørelse, jf. ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Denne fremgår af miljørapporten, som du finder via nedenstående link til lokalplanen.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, dvs. godkendelse af planen/planerne og miljørapporten, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, som er den 26. juni 2026. Det vil sige, at du skal klage senest den 24. juli 2026.
Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på
https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/.
Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald.
Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. planlovens §§ 58-62. Det vil sige, at du f.eks. kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage vedrører et retligt spørgsmål.
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via https://naevneneshus.dk/start-din-klage/planklagenaevnet/.
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, Planlægning og Bykvalitet, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby. Eller via kontaktformular: www.aalborg.dk/kontakt. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er offentliggjort.