Aalborg Kommunes Jordregulativ 2025
Aalborg Kommunes Jordregulativ af juni 2012 er blevet revideret, og det nye reviderede regulativ er vedtaget i Aalborg Byråd den 29. september 2025.
Afgørelse
9000 Aalborg
9200 Aalborg SV
9210 Aalborg SØ
9220 Aalborg Ø
9230 Svenstrup J
9240 Nibe
9260 Gistrup
9270 Klarup
9280 Storvorde
9293 Kongerslev
9310 Vodskov
9362 Gandrup
9370 Hals
9380 Vestbjerg
9381 Sulsted
9282 Tylstrup
9400 Nørresundby
9430 Vadum
9530 Støvring
9. januar 2026
12. december 2025
Annonceringstekst Aalborg Kommunes Jordregulativ 2025
Aalborg Kommunes Jordregulativ af juni 2012 er blevet revideret, og det nye reviderede regulativ er vedtaget i Aalborg Byråd den 29. september 2025 til ikrafttrædelse 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.
Regulativet kan ses på Aalborg Kommunes hjemmeside Link til Aalborg Kommunes hjemmeside
Et udkast til Jordregulativet har været i offentlig høring på Aalborg Kommunes hjemmeside i perioden 6. juni til 17. juli 2025. Der er ikke indkommet bemærkninger til regulativet.
Baggrund
Med vedtagelse af en ændring i jordforureningsloven i 2007 blev al byzone klassificeret som områder, der som udgangspunkt er lettere forurenede og dermed omfattet af anmeldepligten for flytning af jord. Dette betegnes for områdeklassificering. Gennem udarbejdelse af kommunale regulativer kan de klassificerede områder henholdsvis reduceres inden for byzonen og udvides uden for byzonen, hvis kommunen har viden om jordens forureningsgrad.
Den 19. maj 2008 vedtog Aalborg Byråd ’Regulativ for flytning af jord, juli 2008’. Dette regulativ blev erstattet af ’Jordregulativ, juli 2012’, som Aalborg Byråd vedtog den 8. maj 2012.
Regulativet fastsætter regler for, hvordan man skal bære sig ad, når man skal flytte jord, som er affald. Reglerne gælder for alle, der vil flytte jord i Aalborg Kommune. Både indenfor og udenfor områdeklassificeringen. Reglerne i Aalborg Kommune er fastsat med henblik på at:
· Forebygge og forhindre skadelig virkning og uhygiejniske forhold fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt
· Begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af jord.
Regulativet fastsætter desuden:
· Regler om de kommunale ordninger for opgravet jord, som er affald. Herunder ordningernes omfang og tilrettelæggelse med videre med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger.
· Større sammenhængende områder indenfor byzonen, hvor kommunen har viden om, at jorden ikke er lettere forurenet eller områder udenfor byzonen, hvor kommunen har viden om, at jorden er lettere forurenet.
· Mindre områder indenfor områdeklassificeringen, hvor kommunen har tilstrækkelig viden om jordens forureningsgrad til på forhånd at kategorisere jorden som ren eller lettere forurenet. Disse områder fritages fra kravet om dokumentation i forbindelse med flytning af jord.
Ændringerne i det reviderede jordregulativ omfatter følgende:
· En opdatering af de tilhørende kortbilag, som viser kommunens områdeklassificering.
· En ændring i bemyndigelsen
· Redaktionelle ændringer, således, at det fremgår, at det er Aalborg kommune, Klima og Miljø, der administrerer regulativet.
Principperne for den gennemførte opdatering af regulativets kortbilag har været følgende:
For undtagelse af byzonearealer fra områdeklassificeringen
· Større sammenhængende områder, hvor nedenstående er opfyldt
· Ensartet anvendelseshistorie. For eksempel boligområder.
· Etablering af bydelen i nyere tid (efter 1940)
· Lav anvendelsesintensitet
· Energiforsyning i form af fjernvarme eller naturgas siden opførelse af bebyggelsen
· Ingen eller få fund af jordforurening
· Parkeringsarealer, der ikke har status af offentlig vej
For inddragelse af landzonearealer i områdeklassificeringen:
· Større sammenhængende områder, hvor nedenstående er opfyldt
· Ensartet anvendelseshistorie. For eksempel industriområder hvor virksomheder ved luftafkast eller støvfrembringelse kan have afstedkommet lettere forurening af omgivelserne.
· Bebyggelse opført før 1940
· Viden om lettere forurenet jord
· Opfyldningsområder, som ikke indgår i Regionens kortlægning
De sundhedsmæssige konsekvenser af lettere forurenet jord
Jorden er i de fleste ældre byområder lettere forurenet fra f.eks. trafikos og sod fra gamle skorstene. Tungmetaller og tjærestoffer er de mest almindelige former for forurening. Man kan selv gøre noget, så man undgår påvirkningerne fra forureningen i jorden. Hvis man følger nogle enkle råd, er der ingen risiko ved ophold og færden på en ejendom med lettere forurenet jord. Disse råd kan læses på Region Nordjyllands hjemmeside https://rn.dk/regional-udvikling/jord-og-vand/raad-og-vejledning
Link til Regionens hjemmeside findes her Råd og vejledning
Aalborg Kommunes Jordregulativ 2025 træder i kraft den 12.12.2025