
Mental sundhed og søvn - mental sundhedsuge
Mange unge sover for lidt, men hvordan påvirker søvn egentlig trivsel, læring og mental sundhed? Og hvad kan du som forælder gøre i en hverdag, hvor krav, skærme og sociale relationer fylder mere end nogensinde?
Til dette oplæg bliver du klogere på, hvad der sker, når unge er belastede over tid – og hvorfor søvn er en af de vigtigste - og mest oversete - faktorer for unges trivsel. En psykolog og en søvnvejleder giver dig indsigt i, hvad der sker i krop og hjerne ved mistrivsel og søvnunderskud, og hvordan du kan støtte dit barn i at få mere og bedre søvn og dermed også en bedre mental sundhed.
Arrangementet henvender sig til forældre til unge på ungdomsuddannelserne - og man er selvfølgelig også velkommen til at tage sit barn med.