
Hvilket problem løser dit brand? Bliv klogere på Emotionelle Kundetyper
Du ved sikkert godt, hvilket produkt eller hvilken ydelse du sælger. Men ved du også, hvilket emotionelt problem din virksomhed løser for kunderne? Kunder køber nemlig ikke kun en konkret løsning. De køber også en følelse: mere fremdrift, mere fællesskab, større sikkerhed eller et tiltrængt skub ud af det velkendte.
Til dette oplæg introducerer Jannie Ilum Gade dig til de fire Emotionelle Kundetyper® og viser, hvordan du kan bruge dem til at skabe et brand og en markedsføring, der rammer dine kunder stærkere emotionelt - og som gør det lettere for de rigtige kunder at genkende, hvorfor de skal vælge netop dig.
Oplægget bliver en kombination af faglig inspiration og praktisk arbejde. Undervejs får du mulighed for at arbejde med din egen virksomhed ved hjælp af de 4 AI-Brandassistenter, som blandt andet kan vise dig hvordan dit brand kunne se ud.
Du behøver ikke have arbejdet med hverken kundetyper eller AI på forhånd. Og du behøver ikke at have en hjemmeside eller et brand endnu.
Du skal blot:
- medbringe din computer
- have lyst til at blive klogere på dit eget brand
- have en betalt konto hos OpenAI (koster 20 dollars pr måned og er uden binding)
Det får du med hjem
Efter oplægget vil du være blevet klogere på:
- hvilke emotionelle problemer din virksomhed kan løse for kunderne
- hvilke to af de fire kundetyper dit brand især appellerer til i dag
- hvordan din kundetype påvirker dine budskaber, din visuelle stil og din markedsføring
- hvad du konkret kan arbejde videre med i din egen virksomhed
Du går ikke hjem med et færdigt brand. Men du går hjem med en tydeligere retning og et bedre grundlag for at træffe de næste valg.
Hvem er oplægget for?
Oplægget er særligt relevant for dig, der:
- er ved at starte virksomhed og skal finde retningen for dit brand
- allerede har en virksomhed, men oplever, at markedsføringen stritter i flere retninger
- har svært ved at forklare, hvorfor kunderne skal vælge netop dig
Dagens oplægsholder
Jannie Ilum Gade er medudvikler af den forskningsbaserede metode Emotionelle Kundetyper® og har gennem mere end 12 år hjulpet selvstændige og virksomheder med at omsætte kundetypeindsigter til branding, markedsføring og salg i praksis.
Hun driver Kundetyper.dk og arbejder som uvildig sparringspartner og ekstern salgs- og marketingchef. Jannie er særligt optaget af at gøre strategi konkret og anvendeligt.
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.