Søg støtte til events i Aalborg
Aalborg Kommune stiller hvert år eventmidler til rådighed, som kan hjælpe nye og kvalificerede idéer godt i gang.
Hvad er eventmidlerne?
Eventmidlerne kan søges af virksomheder, foreninger, institutioner og andre arrangører, der ønsker at afholde events eller arrangementer i Aalborg Kommune.
Hvilke typer arrangementer kan få støtte?
Du kan søge i et af tre områder:
- Events med over 500 deltagere
- Mindre arrangementer med op til 500 deltagere
- Venskabsbybesøg
Det skal din ansøgning indeholde
- Hvilket område du søger under
- Oplysninger om arrangør og samarbejdspartnere
- Kort beskrivelse af arrangementet (maks. ½ side)
- Målgruppe
- Budget med indtægter og udgifter
- Har I allerede opnået tilskud fra Aalborg Kommune, skal det fremgå af jeres ansøgning. Hvis I endnu ikke har fået tilskud fra Aalborg Kommune, men planlægger at søge tilskud hos en anden afdeling, skal det ligeledes fremgå af jeres ansøgning.
Hvad vurderes din ansøgning på?
Ved events og mindre arrangementer lægger kommunen vægt på, at arrangementet:
- skaber presseomtale
- tiltrækker gæster udefra
- imødekommer et behov hos Aalborgs borgere
Derudover indgår overvejelser om kommunikation, markedsføring, bæredygtighed og mangfoldighed.
Når du er klar til at søge
Når du har din ansøgning klar, skal du sende den til events@aalborg.dk
Hvornår får du svar?
- Der er ingen ansøgningsfrist – ansøgninger behandles løbende
- Under 50.000 kr.: svar typisk inden 14 dage
- 50.000 kr. og derover: svar typisk inden 1 måned