Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Dagskort, Månedskort og Årskort

Bor du uden for p-licenszonen, kan du med fordel benytte dagskort, månedskort eller årskort på de billigste p-pladser.

Hvad skal du vælge?

Hvis du parkerer enkelte, men hele dage, kan du med fordel benytte dagskort til 35 kr. på en hel dags parkering på parkeringspaldser i den  billige takstzonen 7 kr.

Månedskort, som koster 400 kr., vil være det rigtige at vælge i den billige takstzone 7 kr., hvis du parkerer mere end 11 hele dage om måneden.

Årskort, som koster 4000 kr., er for dig, der parkerer næsten året rundt og kan bruges i den billige takstzone 7 kr.

P-kortene gælder ikke på tidsbegrænsede kantstensparkeringspladser, hvor der er p-licens gyldig.

Se oversigt over grøn og rød zone (pdf)

Sådan gør du

  • Benyt selvbetjeningsløsningen til at købe Årskort, Dagskort eller Månedskort.
  • Log ind med dit NemID hvis du er privat bilist, eller med digital signatur, hvis du køber for et firma.
  • Systemet vil åbne en formular, hvor du skal udfylde oplysninger om navn, adresse, registreringsnummer, mail og telefon.
  • Oplysningerne vil blive brugt til at sende elektronisk kvittering og påmindelse til dig. Kvitteringen får du, når det elektroniske års- dags- eller månedskortet er oprettet.
  • Du får en ny påmindelse 14 dage før det valgte kort udløber.

Systemet sender oplysningerne videre til parkeringsvagten, som kan se, at bilen har en aktiv elektronisk parkering i billig zone, og du skal derfor ikke længere lægge papirdokumentation i forruden.

Du kan skifte registreringsnummer på måneds- og årskort ved at logge ind i systemet igen. Der kan kun være én bil ad gangen på måneds- og årskort. Dagsbilletten kan ikke skifte registreringsnummer.

Samme person eller firma kan købe års- eller dagskort til flere biler. Bemærk, at der kun kan være én mailadresse og ét mobilnummer i systemet, som modtager kvitteringer og påmindelser. Derfor vil denne mailadresse få tilsendt kvitteringer og påmindelser for alle bilerne.

Der refunderes ikke penge, hvis du har købt et års-, dags- eller månedskort, som du ikke får brug for.

Hvis du får ny mailadresse eller nyt mobilnummer, er det vigtigt, at du retter oplysningerne i systemet, så du får besked, når abonnementet udløber. Du kan rette oplysningerne ved at logge ind i systemet igen.

Har du el-, brint- eller hybridbil, så kan du læse yderligere under særlige køretøjer.

Ved køb af dagskort ved p-automaterne

P-automaterne i den billige takstzone er programmeret, så du maks vil komme til at betale 35 kr. pr. dag.

Du skal tilmelde parkeringen i p-automaten med dit betalingskort ved ankomsten. Hvis du parkerer mere end 5 timer den samme dag (uafbrudt og inden for betalingstiden), vil resten af din parkering den dag være gratis.

Hvis du parkerer hen over natten, starter betalingen igen, når betalingstiden begynder igen næste gang - typisk næste dag kl. 8.

HUSK DOG OGSÅ, at du altid skal afmelde parkeringen igen, ved at sætte betalingskortet i p-automaten, inden du kører. Hvis du ikke afmelder parkeringen selv, vil systemet afmelde parkeringen automatisk efter 1 døgn. Ved Aalborg Kongres & Kultur Center er det dog efter 2 døgn.

Del indhold