Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Vejspærringer under DM-ugen

Cykling er en af de store sportsgrene ved DM-ugen og kan give trafikale udfordringer, mens løbene afvikles. Få et overblik her.

Torsdag den 23. juni - Enkeltstart

Under DM-ugen i Aalborg er der DM i enkeltstart. Enkeltstartsruten vil være afspærret i nedenstående tidsrum, men det er tilladt for bilister at bevæge sig i løbsretningen, som er ensrettet. I får hjælp med, hvordan I kan færdes af de trafik-officials, der er langs ruten samt af flagposter og Nordjyllands Politi.

Trafikale ændringer

  • Kl. 12.30-19.00: Nørholmsvej (mellem Under Lien og Nørholm), Restrup Kærvej, Restrup Engvej og Nældevej er spærret, men skal du ind og ud fra området, så er der mulighed for at komme ensrettet igennem området med hjælp fra trafik-officials på stedet.
  • Indtil kl. 16.00 er det muligt at køre til/fra Nørholm by via Keldbækvej og Klitgårdsvej.
  • Kl. 16.00-19.00 (ruten udvides): Nørholmsvej (mellem Klitgård og Nørholm) Klitgårdsvej, Keldbækvej, Nyrupvej, Mellemholmvej og Munkbækvej er spærret, men hvis du skal ind og ud fra området, så er der mulighed for at komme ensrettet igennem området med hjælp fra trafik-officials på stedet.

Afspærringer

  • Kl. 06.00 og resten af dagen: Vesterbro er totalspærret
  • Kl. 11.00-19.30: Kong Christian Alle er totalspærret
  • Kl. 12.30-19.30: Øvrige veje på kortbilag 1.

Hvis du skal ind og ud af områderne, der er spærret eller ensrettet

  • En trafik-official vil instruere dig/bilisten i reglerne, som skal overholdes.
  • De vil dirigere dig ind bag ved cykelrytteren.
  • Du må ikke overhale cykelrytteren og servicebilen.
  • Du skal følge rytterens hastighed.

Særligt vedrørende skolebørn, som er med buslinje 38

  • Sidste bus kører fra Klitgård kl. 9.38
  • Sidste bus fra Aalborg Busterminal kører kl. 11.10 og ankommer Klitgård kl. 11.36
  • Afgang fra stoppestedet Nørholmsvej v/Gl. Hasseris Skole kl. 11.20 – hvor skoledagen for udskoling stopper.
  • Resten af dagen er buslinje 38 aflyst.

Dm-ugen 1

(Klik på billedet for at se det i stort format)

Fredag den 24. juni - mandag den 27. juni

Nyhavnsgade er spærret ved Slotspladsen fra fredag morgen klokken 9 til og med mandag morgen klokken 6.

Søndag den 26. juni - Linjeløb

Aalborg er vært for DM i Linjeløb på søndag 26. juni. Ruten for linjeløbet vil i perioder være afspærret i forbindelse med at cykelrytterne (felterne) kommer forbi. I alt 3 cykelfelter – herrer under 19 år, damer under 19 år og herrer elite - skal forbi om søndagen. I kan forvente, at ruten bliver spærret i en periode på ca. 15-20 minutter, for herefter at blive genåbnet.

Der er trafik-officials langs ruten, der hjælper med at dirigere trafikken og forhindre uheld.

Linjeløbet bliver afsluttet med et antal omgange i Hasseris, og I kan se ruten på kortbilag 2 med rød/gul markering.

  • Klokken 10:00 – 11:45, herrer under 19 år
  • Klokken 12:00 – 13:45, damer elite og kvinder under 19 år
  • Klokken 15:00 – 17:15, herrer elite

Vesterbro er spærret hele dagen.

Kong Christians Allé og øvrige veje på rundstrækningen er spærret fra klokken 7 og forventet frem til klokken 17.30.

DM-ugen 2

(Klik på billedet for at se det i stort format)

Generelt

Hvis der opstår en akut situation, hvor ambulance eller andet udrykningskøretøj skal frem til en adresse bag afspærringen, så sørger politiet for, at de kommer frem.

Vi opfordrer til at parkere udenfor området i perioden, hvis man har behov for at skulle køre væk fra området.

Cykelstierne vil være åbne hele perioden – dog med undtagelse af Guldborgstien torsdag den 23. juni 2022, da den er en del af ruten.

Ved et absolut uopsætteligt og akut behov kan der ringes til løbets vagtcentral, hvor man kan bestille en politi-motorcykel til at eskortere et køretøj ind/ud af området. Nummeret er mob. 52 19 27 43 på løbsdagen.

Kontakt

Har du yderligere spørgsmål send venligst en mail til landevej@dmcykling.dk

Læs mere

Hent rutekort og andre informationer

Information om DM-ugen

Yderligere trafikinformationer

Del indhold