Plusbus
Aalborgs nye livsnerve
Aalborgs Plusbus er en miljøvenlig højklasset busforbindelse, der giver kortere rejsetid og skaber større sammenhæng mellem transport og byudvikling. Plusbus er kendetegnet ved:
- Kørsel i egen busbane
- Prioritering i lyskryds
- Jævn overflade uden huller og bump
- Hurtig og niveaufri ind- og udstigning
- Komfortable og støjsvage køretøjer med plads til 150-200 passagerer
Plusbussen skal bevæge sig gennem byen fra vest til øst og skabe sammenhæng mellem de enkelte bydele. Analyser viser, at netop linjeeføringen vest-øst fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til Nyt Aalborg Universitetshospital er den mest optimale rute, der skaber det bedste potentiale for udvikling. Samtidig bliver passagerernes rejse gennem byen mere effektiv.
Plusbussen forventes at åbne i 2023.