I uge 25 forventes forsinkelser i kørslen på grund af DM-ugen og Idrætsmødet.
Kørsel for børn og unge
Kørselsordninger
Børn og unge, der bor i Region Nordjylland, kan få kørselsbevilling til følgende institutioner i Aalborg Kommune:
- Specialklasser og specialskoler
- Specialbørnehaver og specialgrupper i børnehaver
- DUS
- Aflastning
- Fritidstilbud
Når dit barn er blevet bevilget kørsel, skal du kontakte Kørselskontoret for at aftale kørselstidspunkter. Kørselskontoret arrangerer kun kørsel mellem de adresser, der er angivet i bevillingen.
Kørselsbevilling til og fra specialklasser og specialskoler
For at blive bevilget kørsel til og fra specialklasse eller specialskole skal du kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på telefon: 9352 0222.
Kørselsbevilling til og fra specialbørnehaver og specialgrupper
For at blive bevilget kørsel til og fra specialbørnehaver og specialgrupper i børnehaver skal du kontakte rådgiveren i Specialgruppen eller rådgiveren i familiegruppen i det område, hvor I bor.
Kørselsbevilling til og fra DUS, aflastning og fritidstilbud
For at blive bevilget kørsel til og fra DUS, aflastning og fritidstilbud skal du kontakte rådgiveren i Specialgruppen. Hvis I bor uden for Aalborg Kommune skal du kontakte rådgiveren i familiegruppen i den kommune, hvor I bor.
Information fra Kørselskontoret
Lukkedage
Lukket hele uge 29: 18/7 til 24/7 2022
24/12 2022 - 1/1 2023