Forebyggelse og rehabilitering
På Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted får du et intensivt forløb, der øger dine muligheder for at blive uafhængig af hjælp fra andre.
Målgruppe
Målgruppen er borgere i Aalborg Kommune, der får hjemmehjælp og som har lyst til at klare sig selv. Får du ikke hjemmehjælp, men mærker tilbagegang i, hvad du selv kan klare, kan du også komme i betragtning til et forløb.
Du skal være indstillet på, at ændring af vaner vil være i fokus, både i forhold til motion og kost. Derfor vil der også være fokus på din mentale sundhed. Alt sammen for at du, når du er hjemme igen, kan holde ved de tiltag, vi sammen sætter i gang.
Centret har 6 døgnpladser, hvor du kan bo fra mandag til fredag og 16 dagpladser, hvor man kommer på højskolen to dage om ugen.
Få en plads på centeret
For at blive visiteret døgnophold på Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted skal du ringe til Kontaktcenteret på telefon 99 82 50 00.
For at blive visiteret dagophold på Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted dagophold (2 dage om ugen) skal du ringe direkte til centeret på telefon 25 20 54 27 / 25 20 99 55.
Praktiske forhold
Skal du døgnophold og bo på centeret, skal du medbringe dine personlige ejendele - tøj og toiletartikler, medicin og eventuelle gang-hjælpemidler.
Kommer du på dagophold, skal du tage det med, som du har brug for i løbet af dagen hos os.
Både døgn- og dagkursister spiser sammen i vores fælles rum.
Kan du selv komme frem til centeret skal du det, hvis ikke, vil du blive hentet i bus.
Fysiske rammer
På Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted har vi fokus på at være ude så meget som muligt. Vi har gode udeomgivelser, men vi har naturligvis også et træningsrum, kreativitetsrum, afslapningsrum og rum til socialt samvær.
På vores aktivitetscenter, der er åbent for alle i byen, er du velkommen til at deltage i de aktiviteter der foregår, f.eks. banko, strikkeklub, Wii-bowling og meget mere. Vi kan også finde på at gå ned i den lokale idrætsforening og bruge hallen i byen, hvis vi synes, vi har for lidt plads.
Personale
Du vil blive mødt at et sundhedsfagligt team bestående af ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, samt pædagog. Derudover indhentes der specialkompetence, når der er brug for det.
Udover faste forløb vil vi afholde kurser og foredrag med skiftende emner.
På centret kan du også møde Aalborg kommunes Videnscenter for faldforebyggelse, så vi kan også tilbyde viden, der sigter på at vejlede personale i hele kommunen i faldforebyggelse hos ældre.