Pas på tænderne
Barnets tænder
Hvor mange tænder får dit barn? Hvad kan du gøre for at undgå syreskader? Find svar på dette og meget mere her.
Tandbørstning
Når du kan se spidsen af den første mælketand, skal du begynde at børste dit barns tænder. Jo ældre dit barn bliver, des mere kan han/hun selv få lov til at børste, men det er vigtigt, at du hjælper, til dit barn er mindst 10 år.
Du kan eksempelvis:
- Lade dit barn børste sine tænder først og efterfølgende lade en voksen børste grundigt efter.
- Lade dit barn børste sine tænder om morgenen og lade en voksen børste dem grundigt om aftenen.
Gode råd til tandbørstning
-
Børst med en lille, blød tandbørste.
-
Brug roterende bevægelser eller korte, vandrette gnubbebevægelser - de roterende bevægelser er mest skånsomme mod tandkødet.
-
Børst med et let tryk - tandbørstehårene må ikke begynde at stritte efter brug.
-
Brug fluortandpasta i en mængde, der svarer til størrelsen af dit barns lillefingernegl. Sundhedsstyrelsen anbefaler et fluorindhold på 1450 ppm - brug derfor gerne 'voksen' tandpasta.
-
Husk at børste alle tænder og på alle flader - brug gerne et system, så du er sikker på, at ingen tænder glemmes.
-
Hold gerne ud i kinder og læber på dit barn, så du kan se, hvor du børster.
-
Det er bedst at børste tænderne om morgenen og inden sengetid.
Du kan få flere fif og se, hvordan tandbørstning kan foregå ved at se videoklippene nedenfor.
Tandbørstning på mindre børn
Tandbørstning på større børn
Tandbørstning med el tandbørste
Tandpasta
Fluor er det eneste aktive stof i tandpasta, som forebygger og stopper/forsinker udviklingen af huller. Det er derfor vigtigt at bruge en tandpasta, der indeholder den rigtige mængde fluor.
Aalborg Kommunes Tandpleje anbefaler at bruge en fluortandpasta, der indeholder 1450 ppm (parts per million) fluor. Mængden af tandpasta skal svare til lillefingerneglen på den, der skal have børstet tænder.
Tandplejen anbefaler også, at du ikke skyller munden efter tandbørstningen for at lade fluor'en virke i så lang tid, som muligt. Det kan være en god idé at skylle munden, før du børster tænder, så du får evt. løse madrester ud, inden du starter tandbørstningen.
Mælketænder og blivende tænder
Mælketænder
Dit barn får i alt 20 mælketænder, som bryder frem fra dit barn er ca. 6-8 måneder til 2,5 år. Det kan variere meget fra barn til barn, så bliv ikke nervøs, hvis dit barn ligger udenfor gennemsnittet.
Det er vigtigt at passe på mælketænderne, da de skal bruges til at tygge maden samt være pladsholdere for de blivende tænder. Det kan derfor få betydning for tandstillingen af de blivende tænder, hvis en eller flere mælketænder mistes for tidligt.
Omkring 6 års alderen vil dit barn begynde at udskifte mælketænderne med de blivende tænder. Opdager du en blivende tand er på vej op, og at mælketanden endnu ikke er faldet ud, er det vigtigt for tandstillingen, at I selv rokker mælketanden ud eller får tandlægen til det.
Blivende tænder
Dit barn får i alt 32 blivende tænder, der bryder frem fra dit barn er ca. 6-14 år. Eventuelle visdomstænder bryder typisk frem fra 18 års alderen.
Fra dit barn er 5 år, er det vigtigt at holde øje med, om der er 6 års tænder på vej bag mælketænderne. Så snart I opdager den nye tand, er det vigtigt at børste grundigt, da tanden skal holde resten af dit barns liv. Det kan være en fordel at vende tandbørsten på tværs af tandrækken, når du skal børste nye kindtænder.
Huller i tænderne
Huller i tænderne (caries) opstår, når bakterier og sukker (kulhydrat) er til stede i munden. Bakterierne omdanner sukkeret til syre, som nedbryder tænderne. For at undgå huller er det derfor vigtigt at børste tænder og mindske sukkerindtaget.
Er slikposen fundet frem, er det en god idé at børste tænder lige før det store sukkerindtag finder sted. Du kan eventuelt undlade tandpasta, hvis du ikke ville blande tandpastasmagen med sliksmagen. På den måde får du de fleste bakterier børstet væk fra tænderne, som derved ikke kan omdanne sukkeret til syre.
Syreskader
Når tænderne udsættes for syre, sker der ætsninger af tændernes overflade, hvilket også kaldes erosioner. Syre findes eksempelvis i:
- Syreholdige drikke så som sodavand (også light produkter), sure sportsdrikke, energidrikke, juice, saftevand, vin og cider
- Syrlige frugter så som citrusfrugter (citron, lime, grape, appelsin, pomelo), æbler, vindruer og kiwi.
- Sure opstød og opkast
Ved gentagen syrepåvirkning, bliver tandens emalje ætset væk, og derved tyndere og mere skrøbelig. Den bortætsede emalje kan ikke komme igen. Derfor er det vigtigt, at mindske syrepåvirkningen.
Gode råd til at undgå syreskader
- Drik vand, mælk, kaffe eller te mellem måltiderne
- Hvis du gerne vil have nogle af ovennævnte syreholdige drikke, er det bedst at indtage det sammen med et måltid
- Brug så vidt muligt sugerør, hvis du drikker sodavand, juice, saft med mere
- Giv dine tænder nogle timers pause, hvor der ikke indtages syreholdige drikkevarer. Dine tænder ætser en time efter, du har indtaget eksempelvis en tår sodavand
- Skyl gerne munden/tænderne med vand, efter du har indtaget syreholdige drikke- eller madvarer. Det forkorter tiden, hvor dine tænder ætses fra cirka 1 time til 1/2 time.