Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Genåbning af tandplejen - COVID-19

Find information om genåbning af Tandplejen i forbindelse med corona/COVID-19

Sådan åbner vi op

Den gradvise genåbning betyder, at vi ikke udfører alle behandlinger endnu  - nogle behandlinger og forebyggende aktiviteter vil fortsat blive udsat.

Tandreguleringsklinikken åbner også forsigtigt op. Alle patienter, der skal komme, vil blive kontaktet telefonisk indtil videre.

Der er fortsat åbent for nødbehandling efter telefonisk henvendelse.

Før du møder op

Bestil altid tid, før du møder op hos tandlægen. Du må kun gå ind på klinikken, hvis du har aftalt en tid i telefonen.

Ved feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed eller åndenød, må du IKKE gå ind på klinikken. Heller ikke selvom du har bestilt tid. Vi kan ikke modtage patienter med mistanke om COVID-19.

Opmærksom på hygiejne og smittefare

Tandlægerne følger strenge hygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

For at sikre så få personer i venteværelset som muligt, beder vi om, at du så vidt muligt undgår at have en ledsager med.
Vent med at gå ind på klinikken til det aftalte tidspunkt for besøget.

I den kommende periode skal du ikke børste tænderne på klinikken. Børst derfor dine tænder hjemmefra og mød op med helt rene tænder. Rene tænder er en forudsætning for, at lave en god undersøgelse.

Er du i tvivl om noget eller har du brug for et godt råd, så ring endelig til os.

Del indhold