Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Barnets Hus (0-6 år)

Barnets hus tilbyder udredning og behandling af børn i forhold til eventuel henvisning til andre relevante tilbud.

Sådan gør du

Henvisning til Barnets Hus kan ske enten ved, at barnets institution laver en "Ansøgning om særlig indsats i dagtilbud" eller ved, at familiens rådgiver i Familiegruppen kontakter Visitationen i Udviklingsafsnit for Børn og Unge.
Der visiteres altid gennem Udviklingsafsnit for Børn og Unge.

Tilbuddet

Målgruppen i Barnets Hus er børn i alderen 0-6 år med store følelsesmæssige og sociale problemer, der kommer til udtryk i mange af de sammenhænge, børnene kommer i. Primært er det børn, der ikke kan fungere i en almindelig børnehave på grund af deres vanskeligheder, og som har brug for et dagbehandlingstilbud.

Vi tilbyder udredning af barnet med henblik på at stille en eventuel diagnose og dermed være i stand til at iværksætte de nødvendige hjælpe-foranstaltninger for barnet og familien.

Vi arbejder med følgende mål for barnet:
- evne til at forholde sig aktivt og realistisk til omgivelserne
- positiv selvopfattelse
- evne til at rumme følelser
- udvikling af personlige ressourcer
- mulighed for oplevelser, at grine, at føle glæde og slippe eventuelle bekymringer for en stund.

Dagligdagen

Vi udarbejder en udviklingsplan og en dagsrytme for det enkelte barn. Pædagogisk arbejder vi på at skabe en tryg og forudsigelig hverdag blandt andet ved brug af piktogrammer.

Der er mulighed for udvidet forældrerådgivning i forhold til samspillet mellem barn og forældre.

De konkrete pædagogiske metoder er:
"MARTE MEO" - en konkret og løsningsorienteret videobaseret metode, hvor vejledningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede i personerne. Formålet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem f.eks. børn og voksne.
”JEG KAN” - en metode til at hjælpe børn med at lære nye færdigheder i en trinvis proces.
"TRIN FOR TRIN" - en metode til at udvikle børns sociale kompetencer (for de ældste børn).

Fysiske rammer og faciliteter

Barnets Hus ligger i et boligblok-kvarter med egen stor legeplads. Huset er indrettet lyst og med få stimuli.

Børnene er delt på stuer. Der er et køkken-alrum, et motorikrum, samtalerum til møder, Marte Meo-rum og en personalestue.

Der er parkeringspladser ved institutionen og ca. 300 m til busstoppesteder.

Yderligere info

Kontakt

Klarup Skolevej 15
9270 Klarup
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 98103066
Leder: Anna Plovbøl Pedersen

Antal pladser: 8
Link til tilbudsportalen (åbner i nyt vindue)