Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Svenstrupgårds værksteder

Er du beboer på eller nyligt udskrevet fra Svenstrupgård, kan du deltage i beskæftigelse på Svenstrupgårds værksteder. Værkstederne producerer og sælger varer til privatpersoner og virksomheder.

Sådan gør du

Er du beboer på Svenstrupgård, skal du som udgangspunkt deltage i tilbuddets dagsbeskæftigelse. Svenstrupgård har flere forskellige værksteder, og når du er parat til at deltage i beskæftigelsestilbuddet, vil du blive henvist til en startsamtale på værkstedet.

I forbindelse med udskrivning fra Svenstrupgård kan du få status som dagbruger og dermed fortsat få mulighed for at være beskæftiget på værkstederne.

Er du kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager med sociale problemer ud over ledighed, kan du efter aftale med din Jobcenterrådgiver deltage i beskæftigelsen på værkstederne, dette gennem et særligt erhvervsrettet aktiveringsforløb, erhvervsintroduktion.

Tilbuddet

Der kræves ikke faglige forudsætninger for at deltage i beskæftigelsen på værkstederne. På værkstederne er der ansat personale med forskellig håndværksmæssig og pædagogisk baggrund, som instruerer og vejleder brugeren i de forskellige arbejdsopgaver.

Størstedelen af opgaverne på værkstederne udføres som underleverandørsopgaver for private virksomheder. Der er følgende værksteder på Svenstrupgård:

Montageværksted:
Værkstedet arbejder med forskellige motageopgaver f.eks. pakke- og monteringsopgaver for plastindustrien, ledningsarbejde, belysning, sortering og meget andet.

Metal- og maskinværksted:
Værkstedet producerer forskellige ad hoc opgaver inden for jern og metal, eksempelvis afkortning, klippe, bukke, udstanse, svejse m.m. - en lang række af alsidige opgaver.

Rammeværksted:
Kunder kan her få indrammet malerier, litografier og plakater. Videre kan større plakater lamineres. I galleriet og butikken præsenteres et stort udvalg af billeder og plakater, som er til salg.

Gartneri- og Serviceværksted:
Værkstedet passer og vedligeholder de grønne arealer omkring Svenstrupgård - inkl. væksthus, beplantning, beskæring, flisearbejde m.m. Serviceværkstedet laver vedligeholdelse af maskiner, bilpark, male- og flytteopgaver og lignende.

Køkken:
Arbejdet er tilknyttet Svenstrupgårds køkken, som dagligt laver mad til 80 personer. Arbejdsopgaverne kan eksempelvis være rengøring af spisestue eller køkken, opvask, skrælle kartofler, ordne grøntsager eller passe husets beboercafé.

Reparations- og vedligeholdelses-værksted:
Værkstedet løser mange vedligeholdelsesopgaver.

Dagligdagen

Formålet med de forskellige beskæftigelsestilbud er at etablere en normal døgnrytme indeholdende arbejde, pauser og fritid. Brugeren tilbydes en stabil, støttende og struktureret hverdag i et sundt og positivt arbejdsmiljø.

Inden opstart på værkstederne aftales det med værkstedsmedarbejderen, hvilke ønsker og evt. udviklingspunkter brugeren må have. Endvidere klarlægges evt. skånehensyn af fysisk eller psykisk karakter.

Fysiske rammer og faciliteter

Alle værksteder ligger på Svenstrupgård.
Rammeværkstedets butik ligger på Hobrovej 798, 9230 Svenstrup. Butikken har åbent:

Mandag, tirsdag og torsdag:
kl. 8.00 - 9.30, kl. 10.00 - 12.00 og kl. 12.30 - 14.00

Onsdag, lukket.

Fredag:
kl. 8.00 - 9.30, kl. 10.00 - 12.00 og kl. 12.30 - 15.00

Øvrig information

Svenstrupgård er en selvstændig afdeling, organiseret i Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune. Svenstrupgård er normeret til 72 medarbejdere.

Klagevejledning:
Til dig, der vil klage til Socialtilsynet - link her: Whistleblower Socialtilsyn Nord

Yderligere info

Kontakt

Lejrevej 10
9230 Svenstrup J
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9637 3541 el. 9838 2555 (Svenstrupgårds hovednr.)
Leder: John Frank Nielsen

Antal pladser: Pladser efter behov
Link til tilbudsportalen (åbner i nyt vindue)