Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Forsorgshjemmet Svenstrupgård - Indskrivning og ophold

Forsorgshjemmet Svenstrupgård er et midlertidigt døgntilbud til dig, der er over 18 år, og som er hjemløs og socialt udsat med baggrund i eksempelvis misbrug.

Sådan gør du

Hvis du ønsker at blive indskrevet på Svenstrupgård, kan du henvende dig direkte på hovednummeret 98 38 25 55, eller du kan møde personligt op. Du kan også blive henvist af din sagsbehandler i din kommune, af dine læge eller andre offentlige myndigheder - dette uanset hvor i landet du bor. Svenstrupgård er døgnåbent.

Når du kommer til Svenstrupgård, skal du henvende dig i Specialiseret Modtagelse, som vil vurdere, hvorvidt du er i målgruppen for et ophold. Hvis det er tilfældet vil du efterfølgende få tildelt et værelse med seng, skab og andet inventar.

Tilbuddet

Svenstrupgård består af seks afdelinger:

- Specialiseret Modtagelse
- Intern afdeling
- Serviceafdelingen (køkken og rengøring)
- Administrationen
- Det Alternative Plejehjem
- Værkstederne

Svenstrupgård råder over 76 pladser (SEL § 110), hvoraf 17 af disse pladser er beliggende på andre adresser. Dertil kommer 11 pladser på Det Alternative Plejehjem samt 15 Skæve Huse.

Dagligdagen

Du kan bo i Specialiseret Modtagelse i op til 21 dage. Under dit ophold vil du og personalet sammen få klarlagt, hvad årsagen er til, at du er hjemløs samt få afstemt, hvilke mål og ønsker du har for dit ophold på Svenstrupgård. I løbet af de første dage vil du i samarbejde med personalet opstarte en opholdsplan, deltage i en ASI screening (et redskab til at tilrette og målrette dit ophold), blive bedt om at skifte adresse, søge lejlighed og ved behov søge om relevant forsørgelsesgrundlag.

Efter opholdet i Specialiseret Modtagelse flytter du til Intern Afdeling. Formålet med dit ophold i Intern Afdeling er, at du sammen med personalet får udarbejdet en udredning og opholdsplan, hvor der er fokus på at få afdækket dine ressourcer og udfordringer i forhold til at komme i egen bolig. Videre vil du, personalet og din sagsbehandler fra din kommune sammen udarbejde en handleplan med henblik på at forbedre din bolig- og hverdagssituation generelt.

Opholdsplan og udredning danner tilsammen retning og mål for dit ophold på Svenstrupgård.

På Svenstrupgård er der en kantine, hvor du har mulighed for at købe mad morgen, middag og aften.

Hvis du ikke er aktiv uden for Svenstrupgård (f.eks. går på arbejde, i skole eller lignende), forventes det, at du er beskæftiget på et af værkstederne. Svenstrupgård har et montage-, et metal- og maskine-, et ramme-, et køkken- samt et gartneri- og serviceværksted. Der kræves ikke faglige forudsætninger for at deltage i beskæftigelsen på værkstederne. Du vil få udbetalt arbejdsdusør for de timer, du er i beskæftigelse. Modtager du arbejdsløshedsdagpenge, må du ikke deltage i beskæftigelse uden særlig aftale med din a-kasse. Find link til beskrivelse af værkstederne under 'Øvirg Information'.

Under et ophold på Svenstrupgård har du mulighed for at blive afruset/afgiftet. Afrusning/afgiftning foregår i Specialiseret Modtagelse.

Efter udflytning fra Svenstrupgård er der mulighed for, at du ved behov kan få tildelt bostøtte, enten i en kortere periode fra Svenstrupgård eller som en visiteret ydelse fra din kommune (SEL § 85 bostøtte).

Fysiske rammer og faciliteter

Svenstrupgård er beliggende på Lejrevej 10, 9230 Svenstrup. Svenstrupgårds andre boformer er beliggende i Svenstrup, Aalborg og Nørresundby.

Øvrig information

Svenstrupgård er en selvstændig afdeling, som er organiseret under Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune. Svenstrupgårds personalegruppe er fagligt bredt sammensat, idet tilbuddet har mange alsidige opgaver, som skal løses. Der er i alt 70 ansatte, som fordeler sig på mange faggrupper.

Læs mere om Svenstrupgårds værksteder her: Værkstederne på Svenstrupgård

For dig, der vil klage til kommunen: Se klagevejledning her
Til dig, der vil klage til Socialtilsynet - link her: Whistleblower Socialtilsyn Nord

Kontaktoplysninger:

Leder af Specialiseret Modtagelse, Sussi Schmidt, tlf. 9637 3521 el. 9838 2555
Leder af Intern Afdeling, Julie Krarup, tlf. 3199 0915 el. 9838 2555
Leder af Serviceafdelingen, Gitte Munk Lohse, tlf. 9635 3732 el. 9838 2555
Leder af Administrationen, Jeanette Langeland, tlf. 96373527 el. 9838 2555

Yderligere info

Kontakt

Lejrevej 10
9230 Svenstrup J
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9838 2555
Leder: Se oppe under 'Øvrig information'

Antal pladser: 76
Link til tilbudsportalen (åbner i nyt vindue)