Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Opgangsfællesskabet på Bakkebo og Søvangen

Ønsker du egen bolig med tilsyn og støtte fra en social vicevært, er over 30 år, hjemløs, har et misbrug eller af anden grund har svært ved at bo i egen bolig uden støtte, er her måske en bo-mulighed.

Sådan gør du

Boligerne er for dig, der er over 30 år, og som har problemer med hjemløshed og misbrug eller anden grund, der gør, at du ikke kan bo i egen bolig uden støtte.

For at bo i en lejlighed i opgangsfællesskabet er det dog en betingelse, at du har et ønske om egen bolig med tilsyn og støtte fra en social vicevært.

Boligerne er IKKE for plejekrævende borgere og fysisk/psykisk udviklingshæmmede borgere.

Lejlighederne udlejes med en almindelig lejekontrakt efter lejelovens bestemmelser.

Procedure for ansøgning:
For at komme i betragtning til en bolig, skal du rette henvendelse til ydelsesrådgiverne, som er lokaliseret i Kennedy Arkaden i Aalborg Centrum. Rådgiverne vil her hjælpe dig videre i ansøgningsprocessen, hvor der udarbejdes en ansøgning, som rådgiver sender til Aalborg Kommune boliganvisning, der registrerer ansøgningen. Herefter videreformidles det til Bo-teamet, og ansøgningen kommer her på en boligliste, indtil der bliver en ledig bolig. Når der er en ledig bolig i det ønskede opgangsfællesskab, vil du blive kaldt ind til samtale med den sociale vicevært.

Tilbuddet

41 lejligheder og 17 mindre rækkehuse for socialt særligt udsatte borgere over 30 år i Aalborg kommune. Til lejlighederne og rækkehusene er tilknyttet en social vicevært. Formålet er at give beboerne en bolig, hvor det er muligt - på deres præmisser - at opbygge et hjem, der kan blive rammen om et mere stabilt liv.

Dagligdagen

Fælles aktiviteter:
Der er mulighed for at få en kop kaffe og et stykke brød i fællesstuen.

Den sociale vicevært:
Der er tilknyttet en social vicevært til boligerne i opgangsfællesskabet.
Den sociale vicevært er til stede i fællesstuen i åbningstiden, og han kan hjælpe beboerne med rådgivning og vejledning til både sociale, psykiske og praktiske problemer. Den sociale vicevært hjælper beboerne med at holde struktur i hverdagen gennem sin tilstedeværelse i fælleslejlighederne. Ligeledes er viceværten rollemodel i forhold til at udøve færdigheder hos beboerne i at kommunikere hensigtsmæssigt med hinanden, konfliktløse uden vold, være grænsesættende, respektfuld og at gøre tingene sammen.
Den sociale vicevært har også en koordinerende og brobyggende funktion i forhold til bl.a. visitator, hjemmepleje og hjemmesygeplejerske.

For beboerne er det frivilligt, om man vil benytte sig af den sociale vicevært.

Fysiske rammer og faciliteter

Bakkebo (lejligheder):
Bakkebo er en boligblok i Lindholm med 3 opgange og i alt 41 lejligheder (1 og 2 værelses lejligheder / 38-60 m2).
Ud af disse er 6 udlejet som udslusningslejligheder til boformen Svendstrupgård.
Bakkebo er ejet af Nordbolig A/S.

Søvangen (rækkehuse):
Søvangen består af 17 mindre rækkehuse på ca. 50 m2 (2-3 værelser).
Boligerne er ejet af Aalborg kommune.

Aalborg kommune har anvisningsretten til samtlige boliger.

Der er ansat en social vicevært fælles for Bakkebo og Søvangen.

Husleje:
Bakkebo: Huslejen ligger på 2.972 kr. – 4.375 kr. pr. måned afhængig af lejlighedens størrelse + forbrug varme/vand (ca. 375 kr. – 450 kr. pr. måned) + forbrug el.
Depositum: 11.592 kr. – 13.125 kr.

Søvangen: 2425,90 kr. – 2922,45 kr. pr. måned afhængig af rækkehusets størrelse + forbrug varme/vand (ca. 400 kr. – 700 kr. pr. måned) + forbrug el.
Depositum: 2.500 kr.

Øvrig information

I Aalborg Kommune findes i alt 4 opgangsfællesskaber for socialt udsatte voksne borgere over 30 år:
• Bakkebo / Søvangen i Nørresundby
• Poul Paghs Gade / Istedgade i Vestbyen
• Suensonsgade i Vestbyen
• Boligerne i Signalvejskvarteret


Klagevejledning:
Til dig, der vil klage til Socialtilsynet - link her: Whistleblower Socialtilsyn Nord

Yderligere info

Kontakt

Den sociale vicevært,
Bakkevej 13,st. Bakkevej 13, st.tv.
9400 Nørresundby
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: Social vicevært 4074 2080
Leder: Jeannette Fischer-Nielsen - tlf. 9982 7610

Antal pladser: Bakkebo: 41 lejligheder/Søvangen: 17 små rækkehuse