Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

ADHD-vejledning (0-17 år)

Specialrådgivningen er en del af Børne- og Ungerådgivningen i Center for Dag- og Døgntilbud. Her tilbyder vi rådgivning og hjælp til familier med børn og unge med ADHD.

Sådan gør du

Henvisning til ADHD-vejledning skal ske fra familiens rådgiver i Specialgruppen eller Familiegruppen.

Tilbuddet

Hos ADHD-konsulenten i Specialrådgivningen kan familier, der bor i Aalborg Kommune og har et barn mellem 0-17 år med diagnosen ADHD, få hjælp med udgangspunkt i barnets/den unges handicap.
Hjælpen kan omfatte samtaler med såvel barnet/den unge, forældrene og familien og kan omfatte alle emner, der har betydning for barnet/den unge og familien. Det kan f.eks være:
- forståelse af barnets/den unges vanskeligheder på den måde at få nye handlemuligheder i hverdagen
- konflikthåndtering
- søskendeproblematikker
- sorgprocesser og erkendelsen af barnets/den unges vanskeligheder.

Forløbet strækker sig over 5-10 samtaler og foregår som udgangspunkt i Specialrådgivningen, som er en del af Børne- og Ungerådgivningen i Center for Dag- og Døgntilbud. Adressen er Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, men kan i enkelte tilfælde foregå hjemme hos familien.

Øvrig information

Forældrekursus

 Har dit barn ADHD eller lignende udfordring?
 Efterspørger du mere viden om ADHD?
 Har du lyst til at møde andre forældre med samme udfordringer?

Hvem kan tilmelde sig?

Målgruppen er forældre til børn i 0. til og med 7. klasse.

Det forventes, at begge forældre deltager i alle kursusgange. Er man alene med barnet, anbefales det at man tager et familiemedlem med eller en ven eller kæreste, der er involveret i barnet.
Det er gratis at deltage og kræver ingen særlige forudsætninger.

Hvad indeholder kurset?

Som forælder til et barn med ADHD, kan det være en udfordring, at få en hverdag til at fungere og mange forældre oplever frustration og magtesløshed, når opdragelsen ikke synes at virke.
Formålet med dette kursus er at formidle den nyeste viden om ADHD. Hvad virker - hvorfor - og hvordan kan man selv komme i gang. Deltagernes egne overvejelser og erfaringer vil være centrale i kursusforløbet.
Hver kursusgang er bygget op med et undervisningsmodul, drøftelse og deling af forældrenes egne erfaringer og opsamling med fokus på omsætning i hjemmet.
Der uddeles en mappe med materiale samt vejledning om yderligere læsning.
Kurset afholdes 6 torsdage + en opfølgningsdag 3 måneder efter afslutning.

Emnerne vil bl.a. være ADHD hos dit barn
Vær positiv, opmærksomhed og anerkendelse, Bevar roen - Problemløsning og konflikthåndtering, Organisering – Planlægning og visualisering, Familien med ADHD - søskendekonflikter, det kommunale system

Der serveres kaffe og te samt lidt spiseligt.
Der vil på hvert hold deltage omkring 6-7 forældrepar.

Hvor foregår kurset?

Afholdes på Nygade 3, Nørresundby. Mødelokale D

Kursusholder

Steen Thomsen ADHD konsulent

Datoer for forældrekurser

Torsdag den 2. april 2020 kl. 13.00 – 16.00

Torsdag den 16. april 2020 kl. 13.00 – 16.00

Torsdag den 7. maj 2020 kl. 13.00 – 16.00

Torsdag den 28. maj 2020 kl. 13.00 – 16.00

Torsdag den 3. september 2020 kl. 13.00 – 16.00 Opfølgningsdag


Datoer for forældrekurer april 2020

Tirsdag den 14. april 2020 kl. 13.00 – 16.00

Mandag den 27. april 2020 kl. 13.00 – 16.00

Tirsdag den 12. maj 2020 kl. 13.00 – 16.00

Mandag den 25. maj 2020 kl. 13.00 – 16.00

Tirsdag den 02. juni 2020 kl. 13.00 – 16.00

Mandag den 15. juni 2020 kl. 13.00 – 16.00

Mandag den 14. september 2020 kl. 13.00 – 16.00 Opfølgningsdag

Yderligere info

Kontakt

Børne- og Ungerådgivningen
Jernbanegade 23
9200 Aalborg SV
Vis på kort (åbner i nyt vindue)

Tlf.: 9931 5750
Leder: Bo Fischer Sørensen