Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

gØr noget - for din mentale sundhed

'gØr noget' er en kampagne under ABC for mental sundhed, der sætter fokus på de mange gode muligheder, man har i Aalborg Kommune, for at få en god oplevelse - alene eller sammen med andre. Vi ved nemlig, at det er godt for vores mentale sundhed at vi er aktive, har meningsfulde oplevelser og er sammen med andre.

 gØr noget - Hvad gør det godt for?

Smil mere. Dans mere. Gør mere. For når vi gør noget styrker vi vores mentale sundhed. Derfor opfordrer vi alle til at gå på opdagelse, læse en bog eller smile til en fremmed. Bare gøre noget. Det giver nemlig glæde, energi og mening til livet. For at give inspiration til aktiviteter, har vi samlet 20 gratis tilbud i Aalborg Kommune, som alle kan benytte sig.

Mentalgymnastik

Mentalsundhed handler om at være glad oppe i hovedet. Det nytter ikke noget at kroppen er sund og i hopla, hvis ikke vi trives og har det godt. Heldigvis er der rigig meget, vi kan gøre for at få det godt. Når vi enten er aktive, laver ting i fællesskab eller beskæftiger os med noget meningsfuldt, så styrker vi vores mentale sundhed.

Vi kan være aktive på mange måder. Både fysisk, socialt, mentalt og spirituelt. For eksempel kan vi danse, sludre med naboen, læse en bog eller meditere. Når vi laver noget sammen med andre føler vi at vi hører til. Det er godt for vores mentale sundhed at indgå i fælesskaber med familie, venner, kolleger og holdkamerater. Sidst men ikke mindst bliver vi glade af at lave noget meningsfuldt. Noget som vi kan være stolte af. Det kan være at lykkes med en udfordrende opgave eller at udføre frivilligt arbejde.

Gratis tilbud

Her kan du finde inspiration til at gøre noget. I Aalborg Kommune har man nemlig rig mulighed for at få en god oplevelse, og her har vi samlet 20 oplevelser, som du og alle dem omkring dig frit benytte. Se listen her:

Tag til brætspilsaften i keddelhallen

- eller udforsk de andre arrangementer i Nordkraft. Se mere på facebook.com/spilhylden

 

Tag til debat på biblioteket

- og få meget mere end bøger med hjem. Følg med i, hvad der sker på www.aalborgbibliotekerne.dk

 

Besøg elgene i Lille Vildmose

- eller tag på ekspedition til et andet naturområde i Aalborg Kommune. Hent eksempelvis appen ’det grønne guld’ og se, hvor og hvornår der er guidede naturture i Aalborg Kommunes skønne natur.

AppStore / Google Play

 

Følg Danmarkshistoriens fodspor på hærvejen i Svendstrup

- og find vej med appen ’Hærvejen’ i din lomme

 

Se eksperimenterende kunst i Kunsthal Nord

- og bliv inspireret i de rå rammer. Find flere oplysninger på http://www.kunsthalnord.dk

 

Tag en tur i Kildeparken

- og lyt til de syngende træer

 

Med dig en i en frivillig forening

- og bliv glad af at glæde andre. Se mere på www.frivillighuset.dk

 

Find nye råvarer til fødevaremarked i Nordkraft

- og forkæl din lugtesans med tusindvis af dufte. Find andre arrangementer på www.nordkraft.dk

 

Find en at dele dine interesser med

- for eksempel på www.Boblberg.dk

 

Cykl en tur langs havnen i Hals

- og tøm hovedet for tanker

Tag på byvandring

- og gå på opdagelse i gavlmalerierne. Find alle gavlmalerierne her

 

Besøg Lindholm Høje Gravplads

- og dyk ned i vikingernes hverdag. Bemærk at selve museet ikke er gratis!

 

Find et pusterum på havnefronten

- og få ny energi af det summende liv

 

Oplev Vestre Fjordpark

- og få røde kinder af vind, vand og natur. Se mere her

 

Kig på sejlskibe i Bådehavnen i Nibe

- og nyd din madpakke mens du drømmer dig ud på verdenshavene

 

Kryds kulturbroen mellem Aalborg Og Nørresundby

- og se Aalborg fra en helt ny vinkel

 

Overnat i det fri

- brug www.naturstyrelsen.dk til at finde shelters (fx på egholm)

 

Bestig 249 trappetrin i Platform 13

- eller tag elevatoren og nyd udsigten fra en af Aalborgs bedste udsigtsposter

 

Prøv kommunens gratis motionssteder

- kig efter steder på www.aalborg.dk

 

Tag på udflugt til Stadsarkivet

- og gå på jagt i din slægtshistorie. Find info her

 

Find flere oplevelser 

Der er naturligvis mange flere gode og gratis oplevelser i Aalborg Kommune, der ligger og venter på dig, og du kan finde mange flere på Whatsaalborg eller VisitAalborg

Del indhold