Hjælp til pårørende
Vi står klar til at hjælpe og kan tilbyde dig både gruppeforløb og individuelle samtaler.
Grupper
Rusmiddelafsnittet har forskellige gruppeforløb, delt op efter alder eller situation. Det er gratis at deltage i grupperne. Grupperne giver dig mulighed for at:
- være sammen med andre, der har lignende oplevelser
- tale om svære og modstridende følelser
- få øje på egne stærke sider
Børnegruppe
Gruppen henvender sig til børn i alderen 10 – 14 år, der bor sammen med eller har samvær med en forælder / omsorgsperson, der har eller har haft rusmiddelproblemer.
I Børnegruppen er der som oftest 6 – 8 deltagere. Vi mødes hver 3. uge i 2 timer.
Teenagergruppe
Gruppen er for teenagere i alderen 15-19 år, der har levet eller lever i familier med rusmiddelproblemer. Gruppen mødes 1 gang om måneden.
Voksengruppe
Gruppen er for pårørende i alderen 20-34 år, som har levet eller lever i familier med rusmiddelproblemer. Ligeledes mødes denne gruppe 1 gang om måneden.
Kontakt
Som barn, ung eller forældre er du velkommen til at henvende dig.
Efter aftale med forældrene kan andre også henvende sig om børn og forældre, der ønsker at være med i grupperne.
Henvendelse skal ske til Lis Birgitte Norup på nummer 3199 0755 eller Lone Andersen på nummer 2520 5729.
Alle grupper mødes i Rusmiddelafsnittet Behandling, Sofiendalsvej 7, 9200 Aalborg SV.
Individuelle samtaler eller familiesamtaler
Er du pårørende til en person, der er indskrevet i Rusmiddelsafsnittets alkoholbehandling, kan du få individuelle samtaler eller familiesamtaler.
Det kan du også, hvis du er under 24 år og er i familie med en person, der har problemer med alkohol eller stoffer.
Hvis du har spørgsmål, eller ønsker du at tage imod tilbuddet, kan du kontakte Lis Birgitte Norup på nummer 3199 0755 eller Lone Andersen på nummer 2520 5729.
Andre pårørende, der oplever at være i en familie med alkohol- eller stofproblemer tilbydes op til tre anonyme samtaler.
Har du spørgsmål eller ønsker du at få en samtale, kan du kontakte Rusmiddelafsnittets Visitation på Badehusvej 1., 9000 Aalborg.
Visitation har åbent:
Mandag, klokken 9.00-12.00
Onsdag, klokken 9.00-12.00
Torsdag, klokken 13.00-16.00
Du kan også ringe på nummer 9931 5740:
Mandag-fredag, klokken 9.00-14.00
Torsdag, klokken 9.00-16.00