Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Vejledning om uddannelse

Du har mange muligheder for at få råd og vejledning, når du skal vælge uddannelse.

Vejledning for unge under 25 år

Er du under 25 år, kan du få vejledning om ungdomsuddannelse og fremtidigt erhverv hos UU-Aalborg.

Vejlederne i UU-Aalborg giver personlig vejledning til elever i folkeskolens 6.-10. klasse og andre unge under 25 år. Du kan også selv henvende dig til UU-Aalborg, hvis du har brug for vejledning om uddannelse og erhverv. Dette tilbud gælder, indtil du fylder 25 år.

Læs mere på UU-Aalborgs hjemmeside

Vejledning om videregående uddannelser

Studievalg Nordjylland vejleder om alle videregående uddannelser i hele landet. Du kan henvende dig i vejledningsbutikken. Den ligger centralt i Aalborg.

Her kan du få information og give dig inspiration til dit valg af uddannelse. Du behøver ikke at bestille tid, hvis du ønsker at tale med en vejleder i butikken.

Butikken rummer en komplet samling af materialer om de forskellige uddannelser. Det er også muligt at låne en computer til søgning på internettet.

Du kan altid ringe eller maile til Studievalg Nordjylland. Du kan også chatte med en vejleder på deres hjemmeside.

Læs mere om Studievalg Nordjylland

Vejledning om voksen- og efteruddannelse

Det er aldrig for sent at uddanne sig. Som voksen er der mange muligheder for at uddanne sig. Det er uanset om man vil kvalificere sig til et job, yderligere uddannelse eller ønsker almen viden.

Du kan bruge mange af de kurser og uddannelser, der er på forskellige uddannelsesområdet. De tæller på samme måde som det almindelige uddannelsessystem. Uddannelserne er dog kortere, men stiller krav om, at du har erhvervserfaring mellem de forskellige uddannelsestrin.

VEU-center Aalborg-Himmerland er dit lokale VEU-center, der hjælpe med vejledning om voksenuddannelse uanset om du er ledig eller beskæftiget.

Læs mere på VEU-center Aalborg Himmerlands hjemmeside 

Voksenlærling

Med voksenlærlingeordningen kan man oprette lærlingepladser til ledige og ikke-faglærte ansatte, der er fyldt 25 år inden uddannelsen påbegyndes, med mulighed for tilskud til ansættelsen. 

Ordningen er fleksibel og kan både bruges til at uddanne nye medarbejdere og til at opkvalificere allerede ansatte.

Læs mere om reglerne på Styrelsen for Arbejdsmarked og rekrutterings hjemmeside

Del indhold

Hjemmeside og sociale medier

Skoleforvaltningens hjemmeside:

nogetathavedeti.dk

Læs mere om Skoleforvaltningen

Sociale medier:

Facebook

Linkedin

Twitter