I Danmark er retten til at hjemmeundervise grundlovssikret ved §76 ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen”.

Der er mange bevæggrunde til at vælge at hjemmeundervise sit barn i kortere eller længere tid. Når man vælger at hjemmeundervise sit barn, er der en lovgivning og nogle retningslinjer i Aalborg Kommune, som er nødvendige at forholde sig til.

Etablering af hjemmeundervisning kræver jf. Friskolelovens § 34, stk.1, at forældrene meddeler dette til Børn og Unge i Aalborg Kommune inden undervisningen begynder.

Blanketten ”Anmeldelse af hjemmeundervisning” kan fås ved henvendelse til Børn og Unge på telefon: 9352 0090. Anmeldelsen indsendes via ”skriv sikkert til Børn og Unge – NemID” på denne side. 

Når blanketten er returneret til Børn og unge, og modtagelsen er bekræftet, vil Børn og Unges tilsynsførende kontakte dig/jer inden for 5 arbejdsdage. Der er skolelederen på distriktsskolen, som er ansvarlig for kontakten/tilsynet.

Den tilsynsførende og hjemmeunderviseren aftaler derefter et forventningsafklaringsmøde enten ved Børn og Unge eller i hjemmet, hvor de endelige rammer for tilsynet drøftes og aftales. Typisk vil man på det første møde tale om følgende emner:

• Hvordan og hvor skal tilsynet foregå?
• Hvor ofte skal der føres tilsyn?
• Er der særlige hensyn, der skal tages til familien og børn?
• I hvor høj grad og på hvilken måde skal børnene deltage i tilsynet?
• Hvordan skal hjemmeunderviseren dokumentere læringen?
• Hvilke forventninger har tilsynet, og hvilke forventninger har de hjemmeundervisende?

Først efter forventningsafklaringsmødet vil hjemmeunderviseren modtage bekræftelse på anmeldelsen af hjemmeundervisningen.

Motiverne for hjemmeundervisning varierer. Der kan være ideologiske, praktiske og /eller sociale årsager til, at man vælger hjemmeundervisning. Da årsagerne til hjemmeundervisning kan være meget forskelligartede, er tilgangen til undervisningen ofte også meget forskellig. Nogle hjemmeundervisere vælger at følge den etablerede skoles undervisningsform med skema og undervisningsmaterialer.  Andre hjemmeundervisere vælger en anden undervisningsform, der tager udgangspunkt i barnets ønsker og motivation – ”unschooling”.

Uanset hvilken tilgang man har til hjemmeundervisningen skal den stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen jf Grundlovens §76.

Det vil sige, at elever, der forlader 9.klasse på en fri grundskole (hjemmeundervisning), skal have fået en undervisning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Det er hensigtsmæssigt, at hjemmeunderviseren overvejer, hvilken grad af parallelitet mellem undervisningen, der er ønskelig. Det er ikke et krav, at folkeskolens fag eller emner direkte kan identificeres på elevens skema med navns nævnelse. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige læringsforløb, projektorienteret undervisning m.m.

Hjemmeunderviseren kan selv beslutte, hvordan undervisningen skal tilrettelægges samt hvilke undervisningsmetoder og undervisningsmidler, der skal anvendes.

Det er ikke et krav, at hjemmeundervisningen skal omfatte undervisning i alle folkeskolens fag. Dog skal der tilbydes undervisning inden for hvert af de fagområder, som kan opdeles i humanistisk, naturvidenskabelig og praksis-musisk. Det må dog anses som et mindstekrav, at fagene dansk, matematik og engelsk kan identificeres. Det følger af bestemmelsen i Friskolelovens §9 stk.2, om den tilsynsførendes tilsyn med elevernes standpunkt i disse fag.

Det er afgørende, at hjemmeundervisningen ud fra en helhedsvurdering giver eleven de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis eleven havde gået i folkeskole.

Hjemmeunderviseren er ansvarlig for, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Denne formulering åbner op for, at evalueringen af den hjemmeundervistes læring kan være identisk med den evaluering, der foregår i mange skoler i form af udførte opgaver i skolebøger, projektarbejde, skriftlige opgaver og faglige prøver, men den kan også have andre former. 

Det kan være hensigtsmæssigt at føre dagbog, lave opsummerende rapporter, video/lydoptagelser og produkter, som tilsammen kan udgøre grundlaget for en evaluering af hjemmeundervisningen og den faglige udvikling.

Der føres tilsyn efter vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler.

Hyppigheden af tilsyn aftales på det første møde, hvor tilsynsførende og hjemmeunderviser forventningsafstemmer.

Tilsynet føres ved gennemgang af konkret dokumentation for undervisning f.eks. undervisningsmateriale, dagbøger, produkter og andre relevante evalueringsredskaber. Derudover vil der være en samtale med hjemmeunderviser og barnet, hvor der vil være fokus på, om den fremviste dokumentation i tilstrækkelig grad formidler læring, og hvilke ændringer, der vil være behov for. Der vil også være et fokus på, om det er relevant at inddrage andre samarbejdspartnere som f.eks. UU-vejledere, fritidstilbud m.m.

Der udarbejdes et tilsynsnotat efter hvert tilsyn, hvor det vurderes, om undervisningen står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Dette notat opbevares på den hjemmeundervistes sag i Børn og Unge.

Der kan afholdes prøver hvert år i dansk, matematik og engelsk (og andre fag efter vurderet behov). Den, der varetager hjemmeundervisningen, leder prøverne efter aftale med tilsynsførende. Der føres tilsyn under selve prøveafholdelsen, og resultatet vurderes af tilsynsførende jf. Bekendtgørelsen af lov om friskoler og private grundskoler.

Hvis det vurderes, at undervisningen IKKE står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, sker følgende:

• Hjemmeunderviser orienteres om, hvad der mangler.
• Der afholdes en prøve efter 3 måneder.
• Hvis undervisningen stadig herefter er mangelfuld, skal barnet un-dervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes jf. Folkeskolens §33 stk. 2.

Der kan klages over denne afgørelse jævnfør Forvaltningsloven.

I Danmark er der undervisningspligt og i Folkeskoleloven fremgår det af § 32, at ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.

§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Jf. Bekendtgørelsen 705 af 3. juli 2009, kap. 8 i Lov om friskoler og private grundskoler mv. er angivet følgende regler for undervisning i hjemmet:

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.